Gå til hovedindhold

Kom til borgermøde om Sæby midtby

Onsdag den 13. august kan alle interesserede deltage i borgermøde om Sæby midtby og komme med input til udviklingen af midtbyen

7. aug. 2025

Indhold

    Hvordan sikrer vi en attraktiv, levende og bæredygtig bymidte i Sæby – også i fremtiden? 

    Det vil vi i Frederikshavn Kommune gerne høre dine tanker om, så kom med til borgermøde i Manegen – Sæby Kulturhus onsdag den 13. august kl.19-20.30. 

    På dagen præsenterer vi vores strategiske plan for Sæby bymidte, der sætter en fælles retning for, hvordan vi udvikler midtbyen i samspil med havnen, naturen og kulturen, og alt det som gør Sæby til noget helt særligt. 

    Alle interesserede er velkomne til at deltage og kan stille spørgsmål, kommentere og debattere planens anbefalinger. Det kræver ingen tilmelding, du skal blot møde op.

    Planen, der er i offentlig høring til og med den 20. august, er udarbejdet med det formål at styrke byens attraktivitet, understøtte bosætning og skabe en bæredygtig byudvikling.

    Du kan her læse mere om strategisk midtbyplan for Sæby.