Tillæg til miljøgodkendelse af Understedvej 157, 9300 Sæby
Klagefristen udløber den 3. december 2026
Frederikshavn Kommune har meddelt tillæg 1 til miljøtilladelse til et produktionsareal til grise på 3.917 m2. Der bliver bygget en ny stald på 1.012 m2 svarende til et produktionsareal på 753 m2.
Afgørelsen er truffet i henhold til § 16 a, stk. 4 i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Vil du vide mere
Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:
Tillæg 1 til miljøgodkendelse til Understedvej 157, 9300 Sæby
Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2026-00923 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
Vil du klage over afgørelsen
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 3. december 2026.
Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Frederikshavn Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.