Gå til hovedindhold

Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn certificeres som "Sikker Havn"

Certificeringen er en anerkendelse af, at havnene har gennemført tiltag for at øge sikkerheden for sejlere og besøgende

31. jul. 2025
Panoraudsigt over Sæby Havn, hvor vand, lystbåde og huse ved havnen toner frem

Indhold

    To af Frederikshavn Kommunes mest besøgte havne – Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn – har nu opnået certificeringen ”Sikker Havn”. Det er en anerkendelse af, at havnene har gennemført en række tiltag for at øge sikkerheden for både sejlere og besøgende og understreger således, at sikkerhed er en topprioritet for Skagen Lystbådehavn og Sæby Havn 

    På begge havne er der på alle broer og moler opsat redningskranse, stiger og redningshager. Derudover er der monteret reflekser, som gør det lettere at orientere sig – særligt når mørket falder på. Tiltagene er med til at forebygge drukneulykker og sikre tryghed for alle, der færdes på havnene.

    Dermed opfylder havnene kravene til at blive certificeret ”Sikker Havn”. Certificeringen gælder i tre år, og bag certificeringen står Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).

    Du kan finde flere informationer om projekt ”Sikker Havn” på havneguide.dk, hvor du også kan se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr”.