Gå til hovedindhold

Deltag i stiftende generalforsamling i Skagen Aktivitetscenters Venner

Den nystartede forening, Skagen Aktivitetscenters Venner, inviterer til stiftende generalforsamling.

Billede af Skagen Aktivitetscenter

Indhold

    Den stiftende generalforsamling afholdes fredag d. 23. august kl. 10 i Skagen Aktivitetscenter, Skagavej kl. 10 i Skagen. Der er ingen krav om tilmelding. Skagen Aktivitetscenter vil være vært for formiddagskaffen.

    Skagen Aktivitetscenter er et af Frederikshavns Kommune aktivitetscenter, som kan benyttes af seniorer på efterløn og pensionister i alle aldre. Skagen Aktivitetscenters Venner er en forening, der har til formål at styrke fællesskabet, engagementet og livskvaliteten for efterlønnere og pensionister i lokalsamfundet.

    Foreningen stræber efter at mobilisere ressourcer gennem frivillige bidrag, sponsorater og fonds- og puljemidler, der alle går til at understøtte og udvikle arrangementer, udflugter og andre spændende aktiviteter for brugerne af Skagen Aktivitetscenter.

    Deltag i den stiftende generalforsamling

    Er du interesseret i at forme fremtiden for Skagen Aktivitetscenter? Som efterlønner, pensionist (alle pensionsformer) eller frivillig i Skagen Aktivitetscenter er du velkommen til at deltage i den stiftende generalforsamling.

    Programmet vil omfatte:

    1. Velkomst og introduktion
    2. Præsentation af foreningens formål og vision
    3. Valg af bestyrelse
    4. Drøftelse af fremtidige aktiviteter