Borgmesteren takker for oplevelsesrigt købstadsjubilæum i Sæby
I dagene 8.-11. august blev Sæbys 500-års købstadsjubilæum fejret med masser af oplevelser for alle. Borgmester Birgit S. Hansen takker for indsatsen.

- Kære alle jer, der har været med til at fejre, feste og forankre Sæbys 500-års købstadsjubilæum. Tusind tak for jeres deltagelse.
Tusind tak til alle jer, der har lagt tid, energi og bankende hjerter i at skabe en helt fantastisk fejring af vores smukke Sæby. Uden jeres hårde arbejde var det ikke blevet til en uforglemmelige folkefest.
Tusind tak til alle jer, der har bakket op og deltaget i de mange aktiviteter. Jeg håber, I har fået lige så mange gode oplevelser i løbet af jubilæumsdagene, som jeg har.
Tusind tak til giverne af de flotte gaver, som Sæby har taget imod. Det sætter vi alle stor pris på – gamle som unge, nu og i fremtiden.
Jeg er meget stolt og imponeret over vores fantastiske fejring af Sæby og af det stærke fællesskab, som gør det muligt.
Til slut vil jeg hejse flaget for, at festlighederne slet ikke er ovre. Fejringen af vores smukke by fortsætter hele året. Hvilken glæde!
Borgmester
Birgit S. Hansen