Arrangement for unge: Prøv forskellige fritidstilbud på havnen i Sæby
Onsdag 4. september er der et pop up-arrangement på havnen i Sæby, hvor unge kan ”shoppe” forskellige fritidstilbud.

Onsdag den 4. september klokken 17.00-20.00 afholder foreninger og kommunen et pop up-arrangement, hvor unge kan prøve mange forskellige fritidstilbud.
Arrangementet sker ved de røde lagerbygninger omkring Havnen 24 i Sæby. Der er ingen tilmelding, man møder bare op med godt humør. Der vil være gratis pizza og sodavand til deltagerne.
Arrangementet er for 5. klasse og op til 18 år. Du kan blandt andet prøve SUP, politik, basket, musik, skate, krea, pannabane og meget mere.