EU-samarbejde skal bane vej for genanvendelse af råstoffer og grøn vækst
Hvad er potentialerne for at skabe vækst og grønne arbejdspladser gennem genanvendelse af kritiske råmaterialer? Det har Frederikshavn Kommune sammen med syv europæiske partnere sat sig for at undersøge i et nyt EU-projekt.

Frederikshavn Kommune indgår som partner i EU-projektet RAW4RES, der har fokus på kortlægning og genanvendelse af kritiske råmaterialer. Som andre lande i Europa er Danmark stærkt afhængig de kritiske råmaterialer, som udvindes i og importeres fra lande udenfor Europa - som fx Rusland og Kina.
Formålet med RAW4RES er at nedbringe erhvervsvirksomheders sårbarhed overfor forsyning af kritiske råmaterialer og industrielle metaller uden for EU. Projektet går således fint i tråd med Recycling City Frederikshavn, hvor der er et ønske om at reducere verdens forbrug af råstoffer. Det sker ved at øge andelen af genanvendte materialer, minimere spild og skabe bæredygtige produkter, samtidig med at vi skaber sorte tal for bundlinjen.
I RAW4RES tager vi i Frederikshavn Kommune udgangspunkt i stedbundne og genanvendelige råstoffer som stål, beton og elektronikskrot med henblik på recycling. Det er hensigten med projektet at bringe erhvervsvirksomheder og industrier ind med henblik på udvikling af færdig recyclede produkter baseret på bæredygtige teknologier, hvor indbyrdes symbioser hos involverede virksomheder udnyttes optimalt. Med deltagelsen i EU-samarbejdet, er det håbet, at projektet kommer til at bidrage til grøn vækst og jobskabelse i Frederikshavn Kommune og i Nordjylland.
Vil du vide mere om RAW4RES, og hvordan du som virksomhed kan medvirke i projektet?
Så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent og projektleder Bahram Dehghan på tlf. 20 58 50 08 eller mail: BADE@frederikshavn.dk.
Projektpartnere:
- Region of Sterea Ellada, Greece (EL, Lead Partner)
- Frederikshavn Municipality (DK)
- Business Support Centre, Kranj, Slovenia (SI)
- Ilfov Regional Development Agency (RO)
- Materalia - Competitiveness Cluster (FR)
- Scientific and Technological Park of Extremadura (ES)
- Municipality of Kozani, Greece (EL)
- Hellenic Society for the Promotion of Research and Development Methodologies, Greece (EL)
RAW4RES er støttet af EU med 1,23 millioner Euro. Projektperioden løber fra marts 2023 til maj 2027.
Læs mere om RAW4RES: https://www.interregeurope.eu/raw4res
