En del af sundhedscentret er flyttet til sygehuset – resten flytter senere
Frederikshavn Sundhedscenter plejer at bo på Nytorv 1. Men en del af sundhedscentret er nu flyttet i større lokaler på sygehuset

Borgere, der bruger Frederikshavn Sundhedscenter, skal fremover gå ind ad sygehusets svingdør i stedet for på Nytorv 1. Sundhedscentret har nemlig fået nye rammer, efter centret har oplevet pladsmangel i de tidligere lokaler.
Størstedelen af sundhedscentret flytter til sygehuset, men indtil nu er det kun samtaler med de tilknyttede borgere, som er flyttet til 5. sal på sygehuset.
Den anden del af sundhedscentret, som er holdtræningssalen til rehabilitering, flytter ind på sygehuset 1. november. Indtil den dato foregår holdtræningen fortsat i FFK-hallen på Flade Engvej.
Træningsområdet i bygningen Phønix forbliver det samme sted.
Frederikshavn Sundhedscenter bliver officielt indviet på sygehuset fredag 8. december.