Vær med, når jubilæumsgave indvies lørdag den 17. maj
Alle inviteres med på Sæby Havn til afsløring og indvielse af den gave, som Sæby Fiskeindustri og Vanggaardfonden gav kommunen i anledning af Sæbys 500-års købstadsjubilæum i 2024

Indvielsen finder sted lørdag den 17. maj kl. 11.00 til 12.30
Borgmester Karsten Thomsen taler, og han efterfølges af Birgit S. Hansen, som på vegne af gavegiverne og som formand for Vanggaardfonden vil holde tale. Herefter vil Birgit S. Hansen og Hans Jørgen Kaptain, der er formand for Sæby Fiskeindustri, afsløre gaven. Kunstneren, som har skabt gaven, vil være til stede.
Det bliver en festlig formiddag på havnen med musik, og Frederikshavn Kommune byder på en pølse med brød og en vand, så langt lageret rækker.