Gå til hovedindhold

Sommeren er forbi - nu køres palmerne tilbage i drivhuset

Efter en solrig sommersæson på Palmestranden, er det nu tid til, at palmerne igen skal indenfor.

22. sep. 2026
Rendegraver bruges til at plante palmer på stranden

Indhold

    Tusindvis af glade gæster har igen i år haft fornøjelsen af de eksotiske palmer og den helt særlige stemning, de giver, når de har kigget forbi Palmestranden.

    Tirsdag den 22. september er det dog tid til at sige 'på gensyn'. 

    I år har Center for Ejendomme, Park og Vej kørt mere end 250 dadel- og hørpalmer ud flere steder i kommunen - langt de fleste af dem på Palmestranden. 

    Palmerne køres nu i vinterhi i kommunens store drivhus, indtil sæsonen begynder igen til foråret.

    Palmestranden er meget mere end palmer

    Palmestranden bliver flittigt benyttet af både lokale og turister, og der er rig mulighed for f.eks. at spille beachvolley eller fodbold, lave fitness i naturen, læse en bog, tænde op i grillen og boltre sig på den flotte junglesti.

    Derudover er en 30 meter lang svævebane, en indianerlandsby og et udsigtstårn nu også etableret. Udsigtstårnet er den hidtil højeste installation på den populære junglesti og giver et fantastisk kig til Hirsholmene, Deget og Frederikshavn Havn.

    Frederikshavn Kommune sender en stor tak til Palmestrandens Venner og håber, alle gæster har haft en fantastisk sommer på Palmestranden.