Omkring 300 seniorer gav den gas til Seniordagen
Der var fuld gang i den i dag i Arena Nord, da vi for første gang afholdte Seniordagen i samarbejde med en række medarrangører og lokale foreninger
Der var stort fremmøde til Seniordagen, og de mange seniorer fik både smil på læben og sved på panden.
Dagen startede med morgenmad og fællessang, hvorefter kaffekopperne blev skiftet ud med alt fra hockeystave og håndvægte til krolfkøller og badmintonketchere.
Mange af de fremmødte benyttede også lejligheden til at snakke med vores frivilligcenter, borgerservice, sundhedscenter og forebyggende medarbejdere om stort og småt.
Bag arrangementet står Arena Nord, Frederikshavn Kommune, DGI Nordjylland, DAI og Senior Rap Rapperne i samarbejde med flere lokale foreninger og aktører.