Gå til hovedindhold

Nyt motionstilbud til dig, der er tilkendt førtidspension

“Motion og Fællesskab” er et nyt tilbud i Bangsbo Aktivitetscenter. Det er gratis for både mænd og kvinder, der er tilkendt førtidspension.

Indhold

    Hver tirsdag fra kl. 11.00-12.00 afholder Bangsbo Aktivitetscenter “Motion og Fællesskab”. Første gang er tirsdag 22. oktober på L.P. Houmøllers Vej 54.

    "Motion og Fællesskab" er et nyt tilbud i Bangsbo Aktivitetscenter og er et gratis motionstilbud til både mænd og kvinder, der er tilkendt førtidspension. ”Motion og Fællesskab” er en mulighed for at træne i trygge rammer og nyde godt af både fysisk aktivitet og samvær med andre.

    Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig – du møder blot op, medbringer en flaske vand og er iklædt tøj, som du kan bevæge dig i.

    Hele kroppen bliver trænet

    Træningen omfatter konditionstræning, styrketræning og balancetræning.

    Træningen fokuserer på glæde, inspiration og fællesskab. Hvis vejret tillader det, kan motionen også bestå af en gåtur i det fri. 

    Træningen ledes af aktivitetscentrets instruktører, som sørger for, at alle øvelser er tilpasset den enkeltes behov. Øvelserne er nemme at følge.

    Efter træningen har deltagerne mulighed for at købe en kop kaffe/te i caféen og snakke lidt.

    Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Bangsbo Aktivitetscenter på telefon 23 35 87 19.