Gå til hovedindhold

Nu kan naturglade børn tilmelde sig Junior Ranger 2025/26

18 naturglade børn mellem 11-13 år kan nu komme på det nye hold Junior Ranger i Frederikshavn Kommune

6. aug. 2025
Junior Rangere samlet i lysning i skoven samt Junior Ranger med rovfulgt på armen.

Indhold

    - Formålet med Junior Rangerne er at få børnene ud i naturen for at lære om dens mange finurligheder. De bliver stillet over for udfordringer, som de skal løse sammen. På den måde lærer børnene både om naturen, at arbejde sammen og at stå på egne ben, siger Bo Storm, naturvejleder i Frederikshavn Kommune.

    Næste Junior Ranger-uddannelse starter til oktober med følgende program:

    Onsdag d. 8. oktober 2025: Junior Ranger møder nattens dyr
    Onsdag d 29. oktober 2025: Junior Ranger tæller knogler
    Mandag d. 3. november 2025: Junior Ranger rammer plet (fri fra skole)
    Onsdag d. 19. november 2025: Junior Ranger går i luften
    Torsdag d. 27. november 2025: Junior Ranger møder havets dyr
    Onsdag d. 14. januar 2026: Junior Ranger går under jorden
    Onsdag d. 4. februar 2026: Junior Ranger på opdagelse
    Lørdag d. 28. februar 2026: Junior Ranger står på egne ben

    Uddannelsen koster 1.195 kroner pr. barn, og prisen inkluderer hættetrøje, T-shirt og materialer. Sidste frist for tilmelding til det nye hold er mandag den 8. september

    Læs mere om Junior Ranger her og udfyld ansøgningsskemaet.