Nu begynder nedrivningen af Børnehuset Trindelvej
Arbejdet med at nedrive Børnehuset på Trindelvej 6 i Skagen går snart i gang.
Byrådet besluttede i december 2024 at lukke Børnehuset Trindelvej på grund af et faldende børnetal i Skagen.
Et år senere blev beslutningen om at nedrive Børnehuset Trindelvej taget, da bygningen ikke havde været benyttet efter lukningen af børnehuset, og der var ikke udsigt til, at kommunen fik brug for bygningen, som derfor risikerede at forfalde.
Nu bliver bygningen revet ned.
Nedrivningsarbejdet af Børnehuset på Trindelvej 6 begynder i starten af uge 32 og forventes afsluttet i uge 38.
I den periode kan der forekomme støj og støv i området.
Center for Ejendomme, Park og Vej i Frederikshavn Kommune, der står for nedrivningen, gør sit bedste for at begrænse generne og takker for naboernes forståelse under arbejdet.