Gå til hovedindhold

Lokale virksomheder leder efter nye medarbejdere i Frederikshavn Kommune

Onsdag den 19. marts afholder Frederikshavn Kommune jobmesse, hvor jobsøgere kan møde lokale virksomheder i hele kommunen, der er på jagt efter nye medarbejdere

Jobmesse 2023

Indhold

    Hvis man er jobsøgende, er der god grund til at kigge forbi Arena Nord i Frederikshavn onsdag den 19. marts kl. 10-12. Her får jobsøgere nemlig mulighed for at præsentere sig selv og tale med en lang række lokale virksomheder, når Frederikshavn Kommune afholder jobmesse 2025.  

    Jobsøgere kan på dagen blandt andre møde offentlige institutioner, uddannelsessteder og virksomheder inden for blandt andet industri, transport, bygge og anlæg, handel, turisme, sundhed og det maritime område.

    Flere virksomheder i Frederikshavn Kommune har tilkendegivet, at der i den kommende tid vil være behov for arbejdskraft. Og mange af de fremmødte virksomheder har derfor enten aktive stillingsopslag eller forventer at ansætte nye medarbejdere i løbet af 2025.

    På Frederikshavn kommunes hjemmeside kan du se en liste over de mange lokale virksomheder, der deltager på dagen. Find hele listen her på frederikshavn.dk/jobmesse-2025.

    Jobmessen er gratis og har til formål at skabe flest mulige jobmatches til gavn for virksomheder og ledige.