Kom til julemarked i Bangsbo Aktivitetscenter
Kom og oplev ægte julehygge og samvær, når Bangsbo Aktivitetscenter på L.P. Houmøllersvej 54 i Frederikshavn inviterer til julemarked 29. og 30. november
For pensionister og efterlønnere
Fredag d. 29. november 2024 kl. 10-12 åbner aktivitetscentret dørene for pensionister og efterlønnere til en formiddag fyldt med julehygge. Frivillige i aktivitetscenteret har lavet smukke juledekorationer, som kan købes, og Sydbyens Orkester spiller julemusik.
Caféen byder på skinkeschnitzel med ovnkartofler og ærter.
For alle
Lørdag d. 30. november 2024 kl. 10-13 er alle velkomne til en dag med musik og hygge. Du har mulighed for at købe håndarbejde og juledekorationer
Caféen er åben for pensionister og efterlønnere. Dagens menu er grønlangkål med skinke og brunede kartofler samt tarteletter med høns i asparges
Begge dage vil aktivitetscentrets frivillige sælge amerikansk lotteri, hvor overskuddet går til aktiviteter for pensionister og efterlønnere.
Bangsbo Aktivitetscenter er et af Frederikshavns Kommunes 8 aktivitetscentre med mange gode tilbud til pensionister og efterlønnere. Du er velkommen til at komme forbi eller kontakte centret på tlf. 23 35 87 19. Du kan også se mere om Bangsbo Aktivitetscenter på Facebook.