Kom til fyraftensmøde om arv, testamente og fremtidsfuldmagt
Rådhuscentret inviterer alle interesserede indenfor med mulighed for at blive klogere på, hvordan du sikrer dig selv og dine pårørende
Tid og sted
Fyraftensmødet er onsdag den 13. november kl. 16.30 - 18.30 i Rådhuscentret, Parallelvej 6, Frederikshavn.
Alle er velkomne, uanset om du ellers benytter Rådhuscentret. Det er gratis, og du behøver ikke at ikke at melde dig til.
Vigtige emner er på programmet
Advokat Helle Mørch Sørensen fra advokatfirmaet HjulmandKaptain har mange års erfaring inden for arveret, familieret og behandling af dødsbo. Hun vil gøre dig klogere på:
- Fremtidsfuldmagt - en måde at sikre dig selv og dine pårørende:
En fremtidsfuldmagt er et juridisk dokument, hvor de udpeger en eller flere personer til at træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til det – det kan fx være, hvis du rammes af en demenssygdom.
En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold og helbredsmæssige beslutninger.
Det er vigtigt at få lavet en fremtidsfuldmagt for at sikre, at dine ønsker bliver respekteret og for at undgå konflikter og usikkerhed blandt pårørende. - Arveret: Helle Mørch Sørensen vil også gennemgå arveret og fortæller om, hvordan du kan sikre, at din arv fordeles efter dine ønsker. Hvem skal arve? Ønsker du, at noget af arven skal gå til velgørende formål? Helle vil fortælle om dine muligheder.
Kort om Rådhuscentret
Rådhuscentret er et af Frederikshavn Kommunes aktivitetscentre og har mange forskellige tilbud, som seniorer på efterløn og pensionister i alle aldre frit kan benytte sig af.
I forbindelse med fyraftensmødet kan du få en rundvisning i Rådhuscentret og tale med husets personale.
Vil du vide mere om Rådhuscentret kan du følge os på Facebook. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 98 45 59 51.
Vel mødt til fyraftensmøde den 13. november kl. 16.30.