Invitation til pensionister: Kom med til fødselsdagsfest i Syvstenhallen
Torsdag den 9. oktober afholder Frederikshavn Kommune igen 70- og 75-års fødselsdag for pensionister

Torsdag den 9. oktober kl. 13:00-15:00 inviterer Frederikshavn Kommune alle pensionister til vores populære arrangement ’70- og 75-års fødselsdag’.
Arrangementet afholdes i Syvstenhallen (Idræts Alle 3, 9300 Sæby) og henvender sig særligt til borgere fra årgang 1950 og 1955, der er bosat i Sæby, Voerså, Lyngså, Østervrå, Præstbro eller Syvsten. Disse borgere har fået en invitation i e-boks eller via fysisk brev.
På dagen orienteres pensionister om forebyggende hjemmebesøg og kan høre oplæg om blandt andet IT-sikkerhed og digitale fuldmagter. Mange lokale foreninger og kommunale tilbud har derudover opsat stande, så deltagerne kan få snakke om det gode seniorliv.
Programmet for de særligt inviterede starter kl. 13.00 og kræver tilmelding.
Fra kl. 14.30 og frem kan alle interesserede pensionister i kommunen møde op og behøver ikke at tilmelde sig på forhånd. Du er velkommen til at medbringe en ledsager.
I november afholder vi igen fødselsdagsfest for 70- og 75-års pensionister. Vi afholder to arrangementer i henholdvis Frederikshavn-området og Skagen-området, og de særligt inviterede pensionister modtager ligeledes invitation via eboks eller brev.
Tilmelding og program
Er du særligt inviterede til festen i Sæby og vil gerne deltage i hele arrangementet, kan du tilmelde dig på telefon 98 45 53 50 i hverdage mellem kl. 08:00 og 09:00.
Dagens program:
- Ole Rørbæk Jensen byder velkommen
- Musikindslag fra Volstrup Harmonikaklub
- Oplæg fra de forebyggende medarbejdere
- Oplæg fra inkontinens om knib din bund- bliv tør og sund
- Oplæg fra Nordjyllands Politi om IT-sikkerhed
- Oplæg fra Borgerservice om digital fuldmagt
- Kaffe og kage
Efter dette program åbnes arrangementer for alle interesserede, som kan besøge de forskellige stande og deltage i det sociale fællesskab
Dem kan du møde til arrangement
- Ældrerådet
- Nærpoliti og Forebyggelse, Frederikshavn
- Minibyen Sæby
- Borgerservice, Frederikshavn Kommune
- Sæby Kirke
- Bolberg
- Sæby Bibliotek
- LOOP Sæby
- Sæby Træningscenter
- Havkærhus
- Sæby Familie- og Firmaidræt
- Frivilligcenter Frederikshavn
- Sæbygårds Venner
- Sæby Lokalhistoriske Hus
- Team Inkontinens
- Forebyggende medarbejdere, Frederikshavn Kommune
- Dybvad Aktivitetscenter
- Østervrå Aktivitetscenter
- Sæby Pensionist- og Efterlønsklub
- Sæby Sundhedscenter
- Østervrå Seniorer
- Nellemanns Haves Venner
- Røde Kors Sæby
- Seniordansforeningen og Folkedansforeningen
- Volstrup Harmonikaklub
- Frederikshavns Teaterforening
- Sæby Gymnastik Forening
- Hjerteforeningen Sæby
- M.fl.