Gå til hovedindhold

Deltag i dialogmøder om det gode ældreliv

Byrådet inviterer til dialogmøder i Frederikshavn, Skagen, Sæby og Østervrå om fremtidens velfærd for ældre

Indhold

    Byrådet inviterer i løbet af november til en række dialogmøder om det gode ældreliv.

    Dialogmødet er en del af processen ’Sammen Om Fremtidens Fællesskaber’, hvor byrådet vil i dialog med borgerne om, hvordan man sammen skaber fremtidens velfærd for forskellige borgergrupper. Dette møde fokuserer på fremtidens velfærd for ældre.

    - Vi vil gerne have jeres input til, hvordan vores fælles velfærd skal se ud i fremtiden. Vi skal have snakken om, hvilke opgaver vi som kommune skal prioritere, for det kan vi ikke komme uden om i fremtiden, siger borgmester Karsten Thomsen. 

    Dialogmøderne afholdes fire steder i kommunen:

      • Mandag 11. november kl. 19.00-21.00 på Rådhuscentret, Parallelvej 6 i Frederikshavn. 
      • Onsdag 13. november kl. 19.00-21.00 i Skagen Aktivitetscenter, Skagavej 132
      • Tirsdag 19. november kl. 19.00-21.00 i Manegen Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2
      • Torsdag 28. november kl. 19.00-21.00 i Østrevrå Idræts- og Kulturcenter, Bredgade 5

    Tilmeld dig dialogmøderne

    Alle er velkomne til at deltage i møderne, og tilmelding kan ske på knappen herunder.

    Sidste år afholdt byrådet lignende dialogmøder, men med fokus på børn, unge og familier. Byrådet vil på et senere tidspunkt inddrage borgerne i dialoger med fokus andre velfærdsområder.