Gå til hovedindhold

Deltag i dialogmøde i Skagen om det gode ældreliv

Onsdag 13. november inviterer byrådet til dialogmøde i Skagen Aktivitetscenter, som handler om fremtidens velfærd for ældre.

Indhold

    Onsdag 13. november kl. 19.00-21.00 inviterer byrådet til dialogmøde i Skagen Aktivitetscenter, Skagavej 132.

    Dialogmødet er en del af processen ’Sammen Om Fremtidens Fællesskaber’, hvor byrådet vil i dialog med borgerne om, hvordan man sammen skaber fremtidens velfærd for forskellige borgergrupper. Dette møde fokuserer på fremtidens velfærd for ældre.

    - Vi vil gerne have jeres input til, hvordan vores fælles velfærd skal se ud i fremtiden. Vi skal have snakken om, hvilke opgaver vi som kommune skal prioritere, for det kan vi ikke komme uden om i fremtiden, siger borgmester Karsten Thomsen. 

    Flere dialogmøder er på vej

    Alle er velkomne til at deltage i mødet, og tilmelding kan ske på knappen herunder.

    I løbet af november afholdes fire møder fordelt i Frederikshavn, Sæby, Skagen og Østervrå. Det er helt frit, hvilket af de fire steder man ønsker at deltage.

    Sidste år afholdt byrådet lignende dialogmøder, men med fokus på børn, unge og familier. Byrådet vil på et senere tidspunkt inddrage borgerne i dialoger med fokus andre velfærdsområder.