Gå til hovedindhold

3400 borgere i kommunen får spørgeskema om sundhed og trivsel

Tirsdag 4. februar lander et spørgeskema fra Sundhedsstyrelsen i 3400 digitale postkasser i Frederikshavn Kommune. Spørgeskemaet skal undersøge, hvordan vi har det

Kvindelig løber i skoven

Indhold

    I dag tirsdag 4. februar lander der måske et spørgeskema fra Sundhedsstyrelsen i din digitale postkasse. Region Nordjylland og Sundhedsstyrelsen vil nemlig undersøge, hvordan vi har det gennem spørgeskemaet, der i Frederikshavn Kommune bliver sendt til 3400 borgere.

    Spørgeskemaundersøgelsen er landsdækkende, og den bliver gennemført hvert fjerde år. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt borgerne i regionerne og kommunerne. 

    Det er Sundhedsstyrelsen, regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen.