§ 5: Kompetence
§ 5: Kompetence
Rammeaftale med kommunens eventuelle korrektioner og tilføjelser
Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.
Medindflydelse og medbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Hvis der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompetencen, skal ledelsen klargøre grænserne herfor.
Frederikshavn Kommunes præcisioner
Drøftelserne i MED-systemet skal altid ske på ”rette niveau”. Det rette niveau for information og drøftelse er MED-udvalget på det ledelsesniveau, hvor beslutningen skal træffes, eller hvor ledelsen indstiller til en politisk behandling. Det er på dette niveau, medarbejderrepræsentanterne har en reel mulighed for at få medindflydelse.
Det betyder f.eks. at, informationen og drøftelse om en forestående beslutning om eksempelvis at lukke en institution skal ske i det MED-udvalg, hvor chefen, der udarbejder indstillingen til det politiske udvalg, sidder. Det rette niveau er ikke MED-udvalget på den berørte institution. Lederen af institutionen har ikke kompetence til at ændre på indstillingen eller beslutningen. Medarbejderne på den institution, der skal ændres, inddrages af medarbejderrepræsentanterne fra det MED-udvalg, hvori drøftelserne skal ske.
Ledelsens kompetence er udgangspunktet for medindflydelse og medbestemmelse inden for et givent område. Hvis en leder ikke har kompetence i forhold til et givent emne, er der i princippet ikke grund til at inddrage emnet i samarbejdet. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere bør i stedet finde sted på det niveau, såvel højere som lavere, hvor ledelsen har kompetencen.
De elementer, der indgår i den konkrete vurdering af ledelseskompetencen, er bl.a., om der i ledelsesfunktionen indgår:
- Selvstændig ledelsesret,
- beslutnings- eller indstillingsret på ansættelser og afskedigelser og
Selvstændigt budget- og regnskabsansvar.