Restaureringsprojekter
Vi gennemfører en række projekter i kommunens vandløb. Formålet er at skabe bedre levevilkår for fisk, planter og smådyr i vandløbene
Projekterne kan f.eks. være at:
- fjerne spærringer i vandløb
- åbne rørlagte vandløb
- lægge grus- og stenmateriale i vandløb
- hæve vandstanden på lavbundsjord
Du kan læse mere om aktuelle projekter her. Projekterne er støttet af Den Europæiske Union.
Frederikshavn Kommune gennemfører i øjeblikket et restaureringsprojekt for vandløbsstrækningen o8037, som omfatter en strækning af Jerup Å.
Formålet med projektet er at gennemføre restaurering i form af genslyngning og udlægning af grus og sten i vandløbet med henblik på at forbedre tilstanden for flora og fauna.
Projektet gennemføres med tilskud fra Den Europæiske Union og Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond (EHFAF).
Frederikshavn Kommune gennemfører i øjeblikket et restaureringsprojekt for vandløbsstrækningen o7996, som omfatter en strækning af Lerbæk.
Formålet med projektet er at gennemføre plantning af træer langs vandløbet med henblik på at forbedre tilstanden for flora og fauna.
Projektet gennemføres med tilskud fra Den Europæiske Union og Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond (EHFAF).
Frederikshavn Kommune gennemfører i øjeblikket en forundersøgelse for restaureringsprojekt for vandløbsstrækningen o8968, som omfatter en strækning af Elling Å/Skærum Å inkl. Nygårds Mølle.
Formålet med forundersøgelsen er at afklare, hvordan der kan gennemføres restaurering i vandløbet med henblik på at forbedre tilstanden for flora og fauna. Restaureringen gennemføres i form af genslyngning og udlægning af grus og sten i vandløbet. Derudover skal der laves passage ved Nygårds Mølle, hvor mølleopstemningen virker som en spærring i vandløbet.
Projektet gennemføres med tilskud fra Den Europæiske Union og Den Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturfond (EHFAF).
Formålet med lavbundsprojektet er at bidrage til at reducere udledningen af kvælstof og CO2 til kystvande og atmosfæren. Dette sker ved at ekstensivere driften og afbryde dræn på arealerne. Herved hæves vandstanden på arealerne, hvilket mindsker nedbrydningen af lavbundsjordene, hvorved udledningen af CO2 reduceres.
Projektet er samtidig til gavn for naturen, fordi der bliver skabt bedre sammenhængende naturarealer.
Projektet gennemføres med tilskud fra Staten og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Områdets afgrænsning ses på kortet:
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.