Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen – Et fælleskommunalt projekt
Frederikshavn Kommune har besluttet at fremme et nyt kystbeskyttelsesprojekt ved Gl. Skagen. Det sker på baggrund af en henvendelse fra Kystbeskyttelseslaget Gl. Skagen og har til formål at styrke kysten mod erosion
Hvad går projektet ud på?
Projektet omfatter:
-
- Forstærkning af 8 eksisterende høfder
- Indledende sandfodring over en strækning på 1.250 meter med i alt 75.000 m³ sand
- Mulighed for fremtidig vedligeholdelsesfodring efter behov
Hvad betyder et kommunalt fællesprojekt?
Som kommunalt fællesprojekt er det Frederikshavn Kommune, der fungerer som procesmyndighed i henhold til Kystbeskyttelsesloven. Det betyder, at kommunen:
-
- Godkender projektets udformning
- Træffer beslutning om finansiering og fordeling af udgifter
- Vurderer hvilke ejendomme, der får gavn af projektet, og hvordan bidragene skal fordeles
Hvad sker der nu?
Efter beslutningen om at fremme projektet, skal der:
-
- Udarbejdes et detaljeret projektforslag
- Indsendes en formel ansøgning efter § 4 i Kystbeskyttelsesloven
- Offentliggøres information om projektets forløb og tidsplan
Frederikshavn Kommune vil løbende informere om projektets udvikling og sikre gennemsigtighed i processen.
Læs mere om projektet, herunder kystdirektoratets udtalelse, kommunens afgørelse om fremme og procesplan for projektet.