Referat fra d. 4. oktober 2022
4. udsatterådsmøde 2022
Sted
Frivillighuset, Danmarksgade 12 i Frederikshavn
Deltagere
Ole Rørbæk Jensen, Formand
Brian Kjær, suppleant for Irene Hjorthøj
Mikkel Bræstrup, Suppleant for Anne Sofie Blix Nielsen
Anne-Lise Sindval
Karsten Bæklund Rudolph Kamstrup
Henrik Markussen
Tina Pedersen
Louise Rohde
Afbud
Irene Hjortshøj
Anne Sofie Blix Nielsen
Mads Knudsen
Troels Boesvig Nielsen
Asbjørn Christensen
Referat
- Nyt medlem af Udsatterådet
Velkommen til Tina Pedersen, som repræsenterer Skrubben - Bekæmpelse af ensomhed:
Status på udsattecafé: Der takkes nej til café i Frivillighuset sammen med andre målgrupper.
Ventilen – mulighed for genåbning: Udsatterådet har i samarbejde med Frivillighuset inviteret Ventilen til et infomøde for frivillige torsdag den 13/10 i Frivillighuset. Der er sendt invitationer ud til Handelsskolen, SOSU-uddannelserne, Gymnasiet og EUC Nord.
March mod ensomhed: Blev afholdt som planlagt, men Udsatterådet deltog ikke denne gang. Der er mulighed for at blive mere involveret næste år.
Online og telefontjenester: Røde Kors har tilbudt at komme på besøg og fortælle om deres online tilbud. Det bliver på det kommende Udsatterådsmøde eller alternativt i et lidt større forum. Tilbagemelding følger. - Tandlægekampagne
Udsatterådet ønsker at sætte fokus på mulighed for at søge økonomisk støtte til tandlæge. Der er udarbejdet et skriv, som vi vil sende til myndighedsafdelingerne i Frederikshavn Kommune for at opfordre til bedre oplysning og vejledning til borgerne. - Alternative boformer
Udsatterådet har henvendt sig til det nationale Råd for Socialt udsatte. De arbejder med ’Housing first’, og tager ikke alternative boformer op som et separat emne.
Vi afslutter arbejdet med alternative boformer med en opfordring til, at der tages særligt hensyn til borgerens behov i de enkelte tilfælde, hvor en alternativ boform, kan være en del af løsningen. - Deltagelse i landspanelmøde med Det Nationale Udsatteråd d. 28. oktober kl. 11-15 i Odense
Udsatterådet vil gerne deltage med 2 rådsmedlemmer, som vil bidrage med input fra mødet på det kommende udsatterådsmøde. - Eventuelt
Der er et ønske om at tage et nyt emne op ift. udsattes mulighed for at deltage i idræts- og foreningstilbud.