Kontakt
Louise Rohde
Sekretær for Udsatterådet
Telefon: 51 52 43 04
E-mail: loro@frederikshavn.dk
Rådgiver og vejleder byrådet i forhold til udsatteområdet. Rådet sætter fokus på temaer, der omhandler udsattes vilkår og udfordringer og er deres talerør
Ole Rørbæk Jensen, formand
Troels Boesvig Nielsen, næstformand
Lise Nepper Larsen
Brian Kjær
Anne-Lise Sindval
Asbjørn Christensen
Benny Jensen
Henrik Markussen
Lotte, Skrubben
Tina Nymann
Peter Kaare Lorentzen
John Markussen
Stk. 1. Udsatterådet fastsætter selv sin forretningsorden, hvori angives mødehyppighed, regler for dagsorden, regler for indkaldelse og øvrige retningslinjer for Udsatterådets arbejdsform.
Forretningsordenen kan ændres, hvis 2/3 af rådet tilslutter sig ændringsforslaget.
Stk. 2. Forretningsorden vedtages med almindelig flertalsbeslutning.
Stk. 3. Forslag til ændringer af forretningsorden skal behandles på et ordinært møde. Derefter kan det optages på dagsorden til næstkommende møde, hvor ændringsforslaget sendes til afstemning.
Stk. 1. Udsatterådet afholder 4-6 årlige ordinære møder.
Stk. 2. Den ordinære møderække fastlægges ved Udsatterådets første møde i et kalenderår. Ved nødvendige ændringer i møderækken skal indkaldelse ske mindst 3 uger før mødet.
Stk. 3. Udsatterådet kan udover de 4 årlige møder afholde møde, hvis formanden finder det nødvendigt, eller hvis mindst 1/3 del af rådets medlemmer ønsker det.
Stk. 4. Der afholdes et til flere årlige temamøder med relevante interessenter samt et årligt møde med Socialudvalget.
Stk. 5. Udsatterådets møder er ikke offentlige. Rådet kan beslutte at andre kan deltage i møderne, når der er behov for det.
Stk. 6. Udsatterådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden, understøttet af sekretæren.
Stk. 7. Er et medlem forhindret i at deltage i et møde, meddeles dette, samt eventuel suppleant, til sekretæren inden mødes afholdelse.
Stk. 1. Formandskabet udarbejder en dagsorden til hvert møde i samarbejde med sekretariatet på et formøde senest 14 dage før mødet. Medlemmerne kan foreslå punkter til dagsordenen ved henvendelse til sekretæren før formødet.
Stk. 2. Sekretæren hjælper med at udsende dagsorden, bilag, skrive referat, udsende referat m.v. Dagsordenen sendes til medlemmerne elektronisk, senest 7 dage før mødet. Dagsorden offentliggøres også på kommunens hjemmeside.
Der er afsat 8 timers sekretariatsbistand pr. møde.
Stk. 3. Der tages beslutningsreferat af møderne. Referatet godkendes i slutningen af mødet. Det godkendte referat bliver sendt ud til medlemmerne og offentliggjort på kommunens hjemmeside senest 7 dage efter mødet. Mindretalsindstillinger optages i referatet, hvis mindretallet kræver det.
Stk. 1. Udsatterådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske såvel som administrative initiativer.
Stk. 2. Udsatterådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.
Stk. 3. Høringssvar udarbejdes af de ordinære medlemmer af Udsatterådet. Medlemmer, som i den enkelte sag er inhabile, deltager ikke i udarbejdelsen af høringssvar. Udsatterådet kan bemyndige formandskabet til at afgive høringssvar.
Stk. 4. Ved særlige årsager (f.eks. korte tidsfrister) kan høringer ske pr. mail medmindre der sker indsigelse mod dette.
Stk. 5. Ved beslutninger, der kræver afstemning, gælder almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens og ved dennes fravær næstformandens stemme afgørende. Et mindretal kan få sin opfattelse tilført referatet og rådets vejledende udtalelser.
Stk. 1. Udsatterådet har til formål at råde og vejlede politikerne i Frederikshavn Kommune omkring Udsatteområdet. Herunder være talerør for målgruppen og sætte fokus på temaer, som er vigtige for målgruppen samt give politikerne mulighed for at komme tæt på de udfordringer udsatte borgere i Frederikshavn Kommune har.
Stk. 2. Med et Udsatteråd skaber Byrådet en ramme, der er med til at styrke og fremme dialogen mellem politikere og udsatte borgere, sådan at disse synspunkter kan tages med i det lokalpolitiske arbejde. Udsatterådet sikrer Byrådet indsigt i - og viden om borgergruppens ønsker og behov, og fungerer som talerør til Byrådet og kommunens administration.
Stk. 3. Udsatterådet arbejder for at forbedre forhold og indsatser for socialt udsatte borgere i kommunen. Rådets arbejde kan f.eks. omfatte:
- Høringssvar
- Dialogmøder med borgere og politikere
- Forestå events eller temamøder
- Udvikle eller fremkomme med projekter for målgruppen
- Gøre opmærksom på mangler i indsatsen og hverdagslivet for socialt udsatte.
- Udsatterådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til politiske og administrative initiativer.
Byrådet kan høre udsatterådet omkring initiativer, der er rettet direkte mod målgruppen samt initiativer, som ikke er rettet direkte mod målgruppen, men hvor det alligevel vurderes at være relevant at få udsatterådets vurdering.
Stk. 4. Udsatterådets vurdering er vejledende og kan bidrage til det samlede politiske beslutningsgrundlag for byrådet.
Stk. 5. Byrådet kan til enhver tid bede udsatterådet om en statusbeskrivelse af rådets arbejde.
Stk. 6. Udsatterådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål.
Udsatterådet kan som helhed ikke fungere som bisidder eller lignende. Enkeltpersoner fra udsatterådet kan dog varetage rollen som bisidder. I den sammenhæng vil pågældende optræde som privat person.
§ 1. Udsatterådets målgruppe er personer bosat i Frederikshavn Kommune, som lever i samfundets yderkanter – personer, der ofte har et dårligt helbred og kan befinde sig i en udsat livssituation på grund af hjemløshed, stof- og/eller alkoholmisbrug, sindslidelse, prostitution eller vold.
Stk. 2. Udsatterådet kan have fokus på de grupper blandt udsatte, som er særligt sårbare, eller hvortil der kan være knyttet særlige problemstillinger.
Stk. 1. Udsatterådet består af 10-12 medlemmer bosiddende eller lokalt forankret i Frederikshavn Kommune.
• Pladserne fordeles med 2 til byrådspolitikere, 2 til medarbejdere fra Frederikshavn Kommune, 2 til interesseorganisationer og 4- 6 pladser til udsatte borgere.
Stk. 2. Udsatterådet sammensættes sådan at der sikres viden om hjemløshed, stof- og alkoholmisbrug samt sindslidelse. Det tilstræbes, at Udsatterådet rummer viden om prostitution og vold.
Stk. 3. Medlemmer i Udsatteråd indstilles til Socialudvalget, og udpeges af formanden.
Stk. 4. Socialudvalget udpeger et medlem af Socialudvalget til at være formand for Udsatterådet. Rådet finder selv en næstformand blandt sine medlemmer på det første møde.
Stk. 5. Formanden er sammen med sekretæren kontaktperson for Udsatterådet.
Stk. 6. Udsatterådet afholder sit konstituerende møde snarest efter udpegningen af medlemmerne. Formanden for Udsatterådet indkalder til mødet.
Stk.7. Udsatterådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Dog kan borgerrepræsentanterne vælge en funktionsperiode på 2 år, hvis de ønsker dette.
Udsatterådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted.
Stk. 8. Forud for valgperioden opfordres lokale organisationer, brugere og enkeltpersoner m.v. ved offentlig annoncering til at indstille medlemmer til Udsatterådet.
Stk. 1. Medlemmerne af Udsatterådet samt personer, som deltager i møderne, er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet og har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler om dette.
Stk. 2. Et medlem, der er i tvivl om habilitet i forhold til en bestemt sag, skal forinden, sagen behandles, give formanden eller sekretæren for Udsatterådet besked.
Stk. 1. Udgifter til møder og aktiviteter i Udsatterådets regi afholdes af Socialudvalgets pulje til sociale formål.
§ 10 Denne forretningsorden er vedtaget på Udsatterådsmøde den 28.08.2020 og træder i kraft straks.
Frederikshavn, den 28.08.2020
Formand Ole Rørbæk
Næstformand Mads Knudsen
Udsatterådet i Frederikshavn Kommune afholder 4 -6 årlige møder. Nedenfor kan du se referater og det nyeste referat vil være øverst.
Referat fra møde den 5. november
Referat fra møde den 20. august
Referat fra møde d. 7. maj 2024
Referat fra møde d. 5. marts 2024
Referat fra møde d. 9. januar 2024
Referat fra møde d. 7. november 2023
Referat fra møde d. 31. januar 2023
Referat fra møde d. 29. november 2022
Referat fra møde d. 4. oktober 2022
Referat fra møde d. 30. august 2022
Referat fra møde den 31. maj 2022
Referat fra møde den 5. april 2022
Referat fra møde den 16. december 2021
Referat fra møde den 14. september 2021
Referat fra mødet den 14. juni 2021