Referat fra 14. september 2021
4. udsatterådsmøde
Mødested: Mødelokale 0.27 på Frederikshavn Rådhus
Deltagere
Ole Rørbæk Jensen, Formand
Asbjørn Christensen
Troels Boesvig Nielsen
Leif Eisenhardt
Anne-Lise Sindval
Henrik Markussen
Karsten Kamstrup
Louise Rohde
Der var afbud fra:
Borgerrepræsentant
Mads Knudsen
Christina Lykke Eriksen
Daniel Khoury
Referat fra mødet
- Ulighed i sundhed
Under udsatterådets fokusområde ulighed i sundhed, har vi valgt at arbejde med adgang til tandlægehjælp.
Socialtandpleje er for hjemløse borgere, og i Frederikshavn Kommune har vi kun få hjemløse. I Vive’s rapport fra 2019 er antallet opgjort til 9 hjemløse borgere i Frederikshavn Kommune. 4 borgere har fået hjælp i den sociale tandpleje siden opstarten, og vi må konstatere, at målgruppen er for snævert defineret i forhold til behovet i vores kommune.
En positiv effekt af tilbuddet er, at der er kommet mere fokus på, hvilke tilskud man kan søge til tandlægehjælp, og her har flere borgere benyttet sig af den mulighed.
Fremadrettet vil bedre oplysning om tilskud til tandlæge være vores fokus lokalt. - Sprogbrug om udsatte
Udsatterådet arbejder på en udtalelse om ekskluderende sprogbrug. I udsattestrategien hører det under "Sociale indsatser til socialt udsatte: Mere værdighed, mindre ensomhed og skæve løsninger og veje videre".
Der er lavet et udkast, som vi har gennemgået. En revideret og mere færdig udgave kommer på næste udsatterådsmøde. - March mod ensomhed
Arrangementet løber af stablen den 23. og 24. september, og udsatterådet deltager.
Vi havde besøg af Søren Vestergaard og Hanne Haages, som er medarrangører.
Der bliver mulighed for at gå med Patrick fra Flauenskjold kl. 8.00 eller fra andre stop på vejen mod Frederikshavn Rådhus, hvor han ankommer kl. 16.30.
Kl. 18.00 er der spisning på Rådhuscenteret, hvor Udsatterådet deltager, og formanden Ole Rørbæk Jensen byder velkommen til en aften, hvor vi støtter March mod ensomheds landsindsamling, som går til forebyggelse og afhjælper ensomhed blandt unge.