Referat fra møde den 21. november 2023
Referat fra møde den 21. november 2023
Referat fra møde i Grønt Råd
Mødedato: Torsdag den 21. november, fra 16.30 til 18.00
Emne: Referat
Sted: Lokale 0.29, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
Deltagere
Per Jensen, FUF
Hanne Larsen, Knivholt Bilaug
Betty Steglich, Friluftsrådet
Catrina Bjerregaard Kristensen, Afdelingsleder
Kaj Pedersen, Dansk Land og Strandjagt
Per Lindegård, Danmarks Jægerforbund
Helene Overby, Naturstyrelsen.
Kurt Rasmussen, DOF
Jan Bering, Landbo Nord
Peter E. Nielsen, Politiker
Flemming Thorning-Lund, DN
Kim Larsen, Danmarks Sportsfiskerforbund
Der kommer nyt medlem, Destination Nord
Peter Noritaka, MTB
Stine Pagel, Læsø Kommune.
Gitte Kiilerich. Politiker og formand for Grønt Råd
Bo Storm, Naturvejlederforeningen
Afbud: Stine Pagel, Flemming Thorning-Lund, Helene Overby, Knivholt Bilaug
Fraværende: Kim Larsen, Destination Nord deltager kun fremadrettet, hvis der er relevante emner.
Dagsorden
Punkt 1: Kort orientering ved formand for det Grønne Råd
Gitte Killerich orienterede omkring mødet i september. Se vedhæftede.
Affaldsplan:
Vedtaget scenarie 2 dog med grenpladser+ storskraldsordning i oplandsbyerne
Baggrund:
Her er målsætningen for genbrugspladser:
Den landspolitiske aftale ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra juni 2020 indebærer, at der på genbrugspladserne skal yderligere fokus på genanvendelse. Aftalen slår fast, at affald der kan genanvendes, ikke må forbrændes. De danske forbrændingsanlæg vil derfor blive pålagt at afvise leverancer, der indeholder genanvendeligt affald. Dette vil indebære, at der på alle kommunens genbrugspladser skal opstilles væsentligt mere materiel til håndtering af flere affaldsfraktioner, hvilket kan betyde ændringer i den nuværende genbrugsstruktur.”
Vi har 16 genbrugspladser rundt i kommunen. Det er Frederikshavn Affald A/S der varetager driften. Pladserne er i dag fordelt på 4 storbypladser, 3 ”store” oplandspladser og 9 ”mindre” oplandspladser.
Som opfølgning på affaldsplanen har Frederikshavn Affald A/S gennemført en analyse af de 16 genbrugspladser. Analysen omfattede pladsernes kapacitet, affaldsmængder, åbningstider, besøgstal og indretning samt økonomiske investeringer. Analyserapporten indeholdt 3 scenarier for en fremtidig genbrugspladsstruktur:
Scenarie 1: Alle pladser bevares og udbygges, hvor dette er nødvendigt.
Scenarie 2: Alle storby- og store oplandspladser samt Voerså bevares og udbygges, hvor dette er nødvendigt.
Scenarie 3: Alle storbypladser samt Aalbæk bevares uden behov for udvidelse af de fysiske rammer.
Foroffentlighedsfase for vindmølle- og solcelleplanlægninger- Opsamling
Tidligere fremlagt: Vi vil få præsenteres forslag til de vurderings- og prioriteringskriterier, der skal være med til at afklare, hvilke af de foreslåede projekter/områder, der eventuelt skal indstilles til politisk igangsætning.
Der vil være en opdeling af projekterne i 3 kategorier:
- Projekter, der prioriteres til igangsætning af planlægningen
- Projekter, der ikke umiddelbart kan igangsættes, men som vil kunne indgå ved en senere prioritering af projekter, evt. på baggrund af mere detaljerede vurderinger af de konkrete områder eller relevante problemstillinger.
- Projekter/forslag, der ikke vurderes realiserbare eller hensigtsmæssige og derfor ikke skal indgå i den videre planlægningsproces.
Pipeline: strategi for grøn energi, solceller, biogasanlæg, hav/vind møller, hvor vil de kunne placeres, størrelse mv. (kriterierne for disse)
Punkt 2: Godkendelse af referat
Referatet godkendt
Punkt 3: Bordet rundt
Kurt Rasmussen, DOF glæder sig til at den snak om solceller kommer i gang, og at vi skal til at tænke os meget om hvor vi placerer solcellerne i både landskab og på landbrugsarealer. Halvdelen i Hjørring kommune forventes vil blive gennemført.
Der er mange penge i spil med solceller. Peter Noitaka præsenterede sig selv da han var ny i Det Grønne Råd.
Jan Bering fortalte om et info møde den 4/12, omkring et forslag om nyt biogas anlæg i Frederikshavn kommune. Per Lindegaard fra Danmarks Jægerforbund har hørt noget om at får bliver syge når de græsser under solcellerne. Det gav en kort snak om PFAS og meget andet.
Punkt 4: Indlæg
Ingen
Punkt 5: Grønt Råds Grønne pris?
Gitte Killerich fortalte kort om emnet på sidste møde, og spurgte ind til hvad rådets holdning er. Skal vi gå videre med det?
Der var enighed om at vi går videre med ideen og finder nogle kriterier til næste møde.
Punkt 6: Evt. Her fortæller Bo Storm om Junior Ranger og vi slutter med en lille konkurrence
Bo Storm fortalte om historien bag Junior Ranger, og havde en Kahoot med som skabte meget læring og morskab. Peter Nielsen vandt, men næsten alle spørgsmål rigtige.
Datoer for næste møde
14/2, 16/5, 3/9 samt 5/11