Gå til hovedindhold

Referat fra møde den 14. februar 2024

Referat fra møde den 14. februar 2024

Indhold

    Referat fra møde i Grønt Råd

    Mødedato: Tirsdag den 14/2, fra 16.30 til 18.00

    Emne: Referat

    Sted: Skovhuset, Bangsbo Dyrehave
    Skovhusvej 30, 9900 Frederikshavn

    Deltagere

    Per Jensen, FUF
    Betty Steglich, Friluftsrådet
    Catrina Bjerregaard Kristensen, Afdelingsleder
    Kaj Pedersen, Dansk Land og Strandjagt
    Bjarne Dunk Pedersen, Danmarks Jægerforbund
    Helene Overby, Naturstyrelsen.
    Kurt Rasmussen, DOF
    Jan Bering, Landbo Nord
    Peter E. Nielsen, Politiker
    Flemming Thorning-Lund, DN
    Kim Larsen, Danmarks Sportsfiskerforbund
    Peter Noritaka, MTB
    Stine Pagel, Læsø Kommune.
    Gitte Kiilerich. Politiker og formand for Grønt Råd
    Bo Storm, Naturvejlederforeningen

    Afbud: Stine Pagel, Kurt Rasmussen, Peter Nielsen, Peter Noritaka, Jan Bering

    Fraværende: Per Jensen, Kim Larsen,

    Inviteret: Asger Nielsen DN , Lars Hangaas for Friluftsrådet og afløser for Betty Stechlich.

    Dagsorden

    Punkt 1: Kort orientering ved formand for det Grønne Råd

    Gitte Kiilerich vil fortælle kort om Natura 2000 mv.

    Gitte Killerich bød velkommen og da der var flere nye med, var der en præsentation af medlemmerne

    Prioritering af VE-ansøgninger:
    Fra den 22. februar 2023 til den 19. april 2023 gennemførte kommunen en foroffentlighedsfase, hvor bl.a. projektudviklere kunne indsende ønsker til, hvor der skal udpeges nye arealer til vindmøller og solcelleanlæg. Kommunen modtog 24 forslag (VEprojekter) endt på 23.
    En realisering af konkrete VE-projekter forudsætter kommuneplantillæg og lokalplaner, og i de fleste tilfælde vil der også skulle foretages en miljøkonsekvensvurdering af planforslagene og det konkrete projekt.
    Da der er tale om et stort antal projekter, har vi foretaget en tidlig prioritering for, at der hurtigst muligt kan sikres et plangrundlag, der kan understøtte kommunens målsætning om at blive 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030.
    Administrativt har man foretaget en vurdering ud fra 16 kriterier Vurderingen har resulteret i, at det foreslås, at 7 projektforslag prioriteres. De resterende 16 projektforslag (se bilag) er ikke fravalgt men ikke endeligt vurderet endnu.
    De 7 projektforslag handler om solcelleanlæg, og/eller vindmøller

    Natura 2000:
    Natura 2002 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyr. Og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU- landene.
    Miljøstyrelsen offentliggjorde den 3. juli 2023 Natura 2000 planer for hvert af kommunens 8 Natura 2000 områder. Planerne er tredje generation af statslige Natura 2000 planer og gælder for perioden 2022-2027.
    Kommunen har pligt til at vedtage en Natura 2000 handleplan for hvert område, hvilket skal ske senest et år efter, at staten har offentliggjort sine planer - det vil sige senest den 3. juli 2024.
    Natura 2000 områderne dækker de mest naturrige områder og udgør knap 20 % af kommunens landarealer. Til sammenligning udgør områderne på landsplan 9 % af landarealet.
    Natura 2000 handleplanerne er i høj grad bestemt af Miljøstyrelsens Natura 2000 planer, der for hvert enkelt område beskriver naturværdier og potentialer.
    Virkemidlerne til beskyttelse af Natura 2000 områder er grundlæggende fastsat i lovgivningen, men kommunens Natura 2000 handleplaner kan sætte ind med målrettede indsatser.
    I tredje generation af statens Natura 2000 planer er fokus på naturlige processer og naturens robusthed. Det kan fx opnås ved at genskabe naturlig hydrologi og fjerne invasive arter, så naturen kommer i balance. På sigt skal det føre til naturtilstande, hvor sårbare naturtyper kan bevares med et minimum af menneskelig indblanding.
    Administrationen har udarbejdet 8 udkast til kommunens Natura 2000 handleplaner, som er sendt i offentlig høring i perioden fra den 16. januar 2024 til 19. april 2024 (12 uger) via kommunens planportal (DKPlan):

    • Skagen gren og Skagerak området
    • Råbjerg Mile og Hulsig Hede område
    • Jerup Hede område
    • Hirsholmene område
    • Åsted Ådal område
    • Solsbæk område
    • Ålborg Bugt område
    • Nymølle Bæk område

    Punkt 2: Godkendelse af referat

    Referatet blev godkendt

    Punkt 3: Bordet rundt

    Helene Overby, gav en kort orientering om natur handleplaner. Asger Nielsen er nyvalgt formand, så han gav en kort orientering om tanker fra DN med formidling osv. og flere ting som kommer fremadrettet.
    Bjarne Dunk er lige genindtrådt og fortalte om reguleringskorpset som tager ud og hjælper med regulering af ræv, råger mv. Mårhunde regulering foretages stadig, men det er ikke så mange henvendelser jagtforeningen får om Mårhunde.
    På Hirsholmene er der ved at blive etableret en rågekoloni. Som sådan er der ikke noget til hinder for at de findes på øen.
    Bo Storm fortalte om succesen med Naturakademiet, som nu for 2 år er i gang, med 5 foredrags aftener.

    Punkt 4: Geolog Jørn Jensen vil fortælle om geologi og grundvand i Frederikshavn Kommune

    Jørn Jensen gav et foredrag om geologi og geologiens betydning for os mennesker. En historie om istider og landskaber, grundvand, råstof ressourcer. Kommunens vandforsyning ligger i bakkerne, under det sand som isen bragte med sig, under sidste istid.
    Der var forskellige spørgsmål om emnet, hvilket var med til at gøre det til en meget spændende historie og en vinkel til kommende møder med at holde oplæg

    Punkt 5: Evt.

    Der var ikke tid til indlæg, da foredraget tog længere tid.

    Gitte Killerich takkede Betty Stechlich for hendes mange år i Grønt Råd, og bød velkommen til Friluftsrådets nye repræsentant Lars Haagesen.

    Næste ordinære møde er flyttet til den 7/5 i stedet for den 14/5, og stedet bliver Grusgraven i Lyngså. Nærmere følger ved indkaldelsen til mødet.