Gå til hovedindhold

Referat fra møde den 1. marts 2022

Referat fra møde den 1. marts 2022

Indhold

    Referat møde i Grønt Råd

    Mødedato: Tirsdag den 1. marts 2022, fra kl. 16.30 til 18.00

    Emne: Møde i Grønt Råd

    Sted: Skovhuset i Bangsbo Dyrehave, Skovhusvej 30, 9900

    Deltagere

    Allan Olsen, FUF.
    Hanne Larsen, Knivholt Bilaug
    Betty Steglich, Friluftsrådet
    Catrina Bjerregaard Kristensen, Afdelingsleder
    Kaj Pedersen, Dansk Land og Strandjagt
    Per Lindegård, Danmarks Jægerforbund
    Katrine Balslev, Havkajakklubben
    Helene Overby, Naturstyrelsen.
    Kurt Rasmussen, DOF
    Ole Jørgensen, Landbo Nord
    Peter E. Nielsen, Politiker
    Flemming-Thorning Lund, DN
    Kim Larsen, Danmarks Sportsfiskerforening
    Anne Grethe Kramme, Destination Nord
    Stine Pagel, Læsø Kommune.
    Tommy Thomsen, MTB
    Gitte Killerich. Politiker og formand for Grønt Råd
    Bo Storm, Naturvejlederforeningen

    Afbud: Stine Pagel, Ole Jørgensen, Anne Grethe Kramme, Gitte Killerich, Kathrine Balslev
    I stedet for Rene Hyldager Carlsen, tiltræder Kim Larsen fremover
    Fraværende: Betty Stechlich Petersen, Friluftsrådet.

    Dagsorden

    1. Velkommen til ny formand for det Grønne Råd

    Udgår pga. afbud fra formanden. Politiker Peter Nielsen afløser. I stedet tager vi punktet Bordet rundt.

    Politiker Peter Nielsen gav en orientering om sager i egenskab af formand for Plan og Miljø udvalget. Det handlede om sager der er blevet omgjort af klagenævnet, fordi praksis har ændret sig, så der i langt højere grad skal udarbejdes miljøredegørelser i forbindelse med kommunal planlægning.

    Den kommunale klimatilpasningsplan er i øjeblikket i offentlig høring, og Peter Nielsen opfordrede til at give sit besyv med. Der var en generel information om status for de foreninger som vi repræsenterer.

    Kim Larsen som er nyvalgt repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund præsenterede sig selv. Han vil fortsætte det gode samarbejde og glæder sig over vandløbsprojekter og har et godt samarbejde med Kommunen.

    Helene Overby, orienterede om omlægninger af skovdrift til fordel for biodiversitet og rekreative interesser i statens skove. Det grå fyr skal have en ny udstilling, og på Hirsholmene har der været flere gæster.

    2. Formandens oplæg til retning i det grønne råd

    Udgår pga. afbud fra formanden.

    3. Naturnationalpark eller ej. Orientering om status ved afdelingsleder Catrina Bjerregaard Kristensen

    Afdelingsleder, Catrina Bjerregaard Kristensen gav en orientering om møde der har været desangående. Byrådet takkede pænt nej tak til en naturnationalpark i november 2021. Det er nu op til miljøministeriet at udvælge op til 10 steder, der skal arbejdes videre med. Det er uvist, om Bunken Klitplantage bliver blandt de 10 udvalgte. I så fald vil der blive en efterfølgende proces, hvor Naturstyrelsen inddrager lokale interessenter for at lave en mere konkret forvaltningsplan for naturnationalparker. En kort beskrivelse af forslaget til naturnationalparken i Bunken er vedhæftet referatet. Helene Overby, NS. Uddelte oplæg fra NS om Naturnationalparker i hele Danmark og gave en orientering. Her i Frederikshavn Kommune tales der om Bunken, og indhegning til kreaturer og vallakker. Der er ikke tale om et vildthegn, kun en to tråds hegning. Emnet skal dog i høring og behandles internt, så det varer noget endnu inden oplægget sendes retur til Frederikshavn Kommune til videre behandling.
    Antallet af Naturnationalparker er ikke fastsat, og det vil kun være på de statslige arealer.
    Politiker Peter Nielsen fortalte at Frederikshavn kommune ikke er interesseret i hegningen i Bunken grundet den evt. usikkerhed i forhold til turister, da cykelstien går igennem arealet og det vil kunne skabe usikkerhed. 30.000 cyklende om året på stien i det område.
    Kurt Rasmussen, DOF påpegede, at en hegning kunne give flere besøgende, pga. de naturværdier en hegning vil kunne give.
    Der var en generel snak om emnet, for og imod, men generelt er det Grønne Råd positivt indstillet for en hegning af den type der er tænk på ved Bunken samt afgræsning med tamdyr.
    Flemming-Thorning Lund er mere bekymret for MTB cykler da det er hårdt for naturområder og spurgte ind til planer fra Naturstyrelsen(NS) specielt ved Tranum. Helene Overby havde ikke de store kommentarer da hun ikke helt kender planerne ved Tranum.
    Der var en snak om øget tilstrømning i naturen af gående og andre brugere af naturen.

    Bilag til punkt 3: Mulig Naturnationalpark Skagens Odde/Bunken

    4. Indhegninger og urørte skove. Betty Steglich Petersen Friluftsrådet

    Da Betty Steglich-Petersen ikke dukkede op, udgår emnet, og tages op til næste møde efter ønske fra Flemming-Thorning Lund, DN
    Generelt var alle enige om at alle de dårlige kommentarer og shit storm der er på FB er uheldig og skaber dårlig stemning.
    Formidling, formidling og atter formidling er godt og skal prioriteres.

    Flemming-Thorning Lund havde kontaktet driftsleder Niels Dahlin inden mødet for at få et svar på dyrevelfærd på Hulsig Hede.


    Hej Flemming
    Tak for din mail. Jeg beklager det sene svar, men her har været fart over feltet. Vedr. græsningsdyrene på Hulsig Hede har der ikke været noget at komme efter dyreværnsmæssigt. Dyrene har haft det godt derude. Embedsdyrlægen var ude at se til dyrene på baggrund af kritik og anmeldelse - og meddelte at der ”absolut ikke er noget dyremæssigt problem og ingen overtrædelse af dyreværnsloven”.
    Dyreejeren følte sig dog forfulgt og chikaneret – bl.a. på baggrund af Facebook-opslag m.m. og valgte derfor at tage dyrene hjem lidt før tid.
    Vi har naturligvis kun interesse i at dyrenes trives godt når de færdes på vores områder og vi lader jævnligt en dyrlæge tilse vintergræssende dyr på vores områder for også at have eksterne, faglige øjne.
    Mvh Niels

    Med venlig hilsen

    Niels Dahlin Lisborg
    DRIFTSLEDER, AAGE V. JENSEN NATURFOND

     

    5. Fældning af skov ved Strandby. Årsag? Per Lindegård DJ

    Der er ikke planer om fældninger eller udstykninger i området. Det har der været tidligere, men er taget af bordet indtil videre. Den fældning der foregår i området er alm. Skovdrift i henhold til skovplanen for de kommunale skove, da Frederikshavn Kommune er lodsejer i området.

    6. Evt.

    Danmarks vildeste kommune. Afdelingsleder Catrina Kristensen. En konkurrence Miljøministeren kom med sidste år, vi er tilmeldt sammen med mange andre kommuner. Faktisk er næsten alle kommuner tilmeldt. Man kunne få en million i tilskud til forbedringer af natur i kommunen, hvis man vinder.
    Den nationale jury ønsker, at hver kommune nøjes med at præsentere et projekt til konkurrencen, selvom der i Frederikshavn Kommune arbejder med mange forskellige mindre bidrag. Catrina foreslog at projekt ”lånekøer” bliver indmeldt som kommunens bidrag til konkurrencen. I dag har vi 65 kreaturer til privat udlån i perioder på 5 år. Projektet begyndte i forbindelse med et LIFE-projekt, som nu er afsluttet. Kommunen har på den måde fået kreaturerne foræret af EU. Køerne er populære, og der er i øjeblikket en venteliste for at få lov at låne køer. Når man låner køer, beholder man selv afkommet og får på den måde opbygget egen lille besætning. De der var enighed om at det er et godt projekt at indmelde til konkurrencen og et godt projekt i det hele taget.
    Hvis der er nogen der er interesseret i at vide mere er det naturmedarbejder Sisse Lindholm der er projektleder.


    Mødedatoer i 2022: 12/5, 25/8 samt 24/11