Regnskab 2018
Frederikshavn Byråd godkendte kommunens regnskab 2018 på sit møde den 24. april 2019
Frederikshavn Kommunes årsregnskab giver mulighed for at gøre status og vurdere de mål, som vi satte op for året i budget 2018. Vi er ikke rige, men vi kan klare uforudsete udgifter.
Få flere oplysninger om regnskabet nedenfor eller se det vedhæftede regnskab og bilag i pdf-format.
Vi er ikke rige, men vi kan klare uforudsete udgifter
Siden budget 2015 har Frederikshavn Kommunes budget hvilet på tre overordnede økonomiske målsætninger:
- Overskud på ordinær drift på minimum 150 mio. kr.
- Kassefinansieret anlæg på 80 mio. kr.
- Gennemsnitlig likviditet på minimum 80 mio. kr.
Vi har overholdt vores målsætninger i forhold til de forudsætninger, som budgettet blev vedtaget på.
Økonomisk bød 2018 på en udfordring på beskæftigelsesområdet. Faldet i ledigheden på landsplan og i Region Nordjylland medførte en økonomisk konsekvens for Frederikshavn Kommune. Det betød, at vi i midt i 2018 skulle betale 30 mio. tilbage til staten. Vi kunne hente noget på lavere udgifter men ikke det hele. Det gjorde ondt på både kommunens og Arbejdsmarkedsudvalgets budget, men det lykkedes at komme igennem på en økonomisk forsvarlig måde. Vi har løbende kunnet finansiere udgifterne til drift og anlæg i løbet af 2018.
Vi investerer i fremtiden
I disse år kan vi ikke tale om udvikling i vores kommune uden at tale om havnene. Vi investerer i udvidelser af havnene i både Skagen, Frederikshavn og Sæby for at give mulighed for at udvikle nye forretningsområder, flere arbejdspladser og mere liv. For Frederikshavn Kommune er investeringerne i havnene en investering i fremtiden. Havnenes udvikling både i forhold til fiskeri, industri og turisme er essentielle. Vi er så godt stillede i Frederikshavn Kommune, at vi har alle tre typer af havne.
I Frederikshavn Kommune er det maritime ét af de vækstspor, vi følger. Havnene betyder arbejdspladser; Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn. Udvidelsen af Frederikshavn Havn har bl.a. betydet, at flere virksomheder inden for den maritime sektor har etableret sig på havnen med flere hundrede arbejdspladser til følge. Udvidelsen af Sæby Havn vil blive et stort turistmæssigt aktiv og vil også på sigt bidrage positivt til beskæftigelsen og omsætningen i kommunen. Samtidig kan udvidelsen og udviklingen af de rekreative aktiviteter på Sæby Havn medvirke til at flere bosætter sig i Sæby.
Vi prioriterer børnene og de unge
Det er ingen hemmelighed, at Frederikshavn Kommune ikke er en rig kommune. Vi er årligt nødsaget til at tilpasse vores budgetter til lavere indtægter.
Vi er som politikere nødt til at prioritere benhårdt. Af samme grund er det positivt, at vi nu har fået skabt en økonomisk situation, som betyder, at vi i 2018 kunne undgå en række planlagte besparelser på børne- og ungdomsområdet. Vi vil gerne undgå at skære ned på vores fælles fremtid – børnene.
Vi står sammen om vores kommune
Vi tager politisk ansvar for at sikre balance i vores økonomi. Det forudsætter, at vi fastholder den stramme kurs for at tage højde for faldende skatteindtægter som følge af en skæv befolkningsudvikling, hvor flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye til.
Regnskabet er et billede på, at vi har sikret økonomisk stabilitet.
Tak til byrådet for at stå sammen om at tage ansvar og gøre det, der skal til for at levere de gode resultater. Tak til ledelse og medarbejdere for at vise mådehold og for at sætte alle gode kræfter ind på at levere kerneydelser og service med kvalitet med de vilkår, vi har for at drive kommunen.
Med venlig hilsen
Birgit S. Hansen
Borgmester
De 3 økonomiske målsætninger
- Overskud på ordinær drift på 138,7 mio. kr.
- Kassefinansierede anlægsudgifter på 69,2 mio. kr. (målsætningen er på 80 mio. kr.)
- Den gennemsnitlige likviditet på min. 80 mio. kr.
Gennemsnitslikviditet
Gennemsnitslikviditeten er den likviditet, som gennemsnitligt har været til rådighed for kommunen gennem de seneste 365 dage.
En kommunes gennemsnitslikviditet må ikke blive negativ og kommunen bliver kontaktet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis gennemsnitslikviditeten kommer under 1.000 kr. pr. indbygger svarende til 60,0 mio. kr. i Frederikshavn Kommune.
KL anbefaler en gennemsnitsbeholdning for en kommune som Frederikshavn Kommune på ca. 156 mio. kr.
I 2018 var 60,0 mio. kr. af kassebeholdningen at betragte som reserveret til finansiering af overførte beløb fra 2017 samt 10 mio. kr. vedrørende salg af HMN Naturgas A/S.
Danmark har stolte søfartstraditioner og har gennem århundreder formået at være en stor spiller på de syv have
De maritime erhverv og flåden har altid stået centralt i Danmarkshistorien. Ligesom værfterne, havnene og flådestationen har stået markant og massivt i Frederikshavn kommunes historie.
I Frederikshavn kommune taler vi ikke kun om det maritime, vi investerer massivt i vores havne. I budgettet fra 2018 er det også slået fast; ”Budgetparterne anser de tre store kommunale havne som helt afgørende for erhvervsudviklingen for hele kommunen” – og vi lever op til ambitionerne.
I 2018 kunne Frederikshavn fejre sit 200 års købstadsjubilæum, og samtidig kunne HKH Kronprins Frederik indvie 1. etape af havneudvidelsen af Frederikshavn Havn.
Der er sat gang i udvidelsen af Skagen Havn, Danmarks største fiskerihavn. Her forventes etape 3 færdiggjort i 2020.
Endelig betød budgettet for 2019, at der også er taget afsæt til udvidelsen af Sæby Havn i de kommende år.
I Frederikshavn Kommune er vi klar over havnenes betydning – ikke alene som havne, men fordi der følger en række virksomheder og dermed arbejdspladser i kølvandet inden for fiskeri, industri og turisme. Vi ved, at det er afgørende for bosætningen, at der er ”noget at leve af” i vores kommune.
Havnene er og bliver nogle af de væsentligste motorer for erhvervslivet og beskæftigelsen i Frederikshavn kommune. Vi holder dampen oppe og fuld gang i kedlerne.
For den skattefinansierede drift er der tale om et mindreforbrug på 36,4 mio. kr. svarende til 0,9% af korrigeret budget. De enkelte udvalgs forbrug samt afvigelser i forhold til budgettet er beskrevet under afsnittet "Mer-/mindreforbrug"
Som det fremgår, har fem udvalg mindreforbrug i forhold til deres korrigerede driftsbudgetter (ekskl. bankbøger), mens to udvalg har merforbrug.
En nærmere gennemgang af de enkelte fagudvalgs forbrug og den leverede service i 2019 kan findes i Bilag til Frederikshavn Kommunes årsberetning 2018
Driftsudgifter fordelt på udvalg (mio. kr.)
- Arbejdsmarkedsudvalget: 951,6
- Børne- og Ungdomsudvalget: 840,4
- Kultur- og Fritidsudvalget: 239,4
- Socialudvalget: 870,5
- Sundhedsudvalget: 379,7
- Teknisk Udvalg: 59,1
- Økonomiudvalget: 464,5
Mer-/mindreforbrug fordelt på udvalg (1.000 kr.)
(Eksklusiv mer-/mindreforbrug fra tidligere år. Minus angiver et mindreforbrug)
- Arbejdsmarkedsudvalget: 632
- Børne- og Ungdomsudvalget: 5.604
- Kultur- og Fritidsudvalget: -713
- Plan- og Miljøudvalget: 0
- Socialudvalget: -11.277
- Sundhedsudvalget: -6.273
- Teknisk Udvalg: -7.082
- Økonomiudvalget: -8.207
Serviceudgifter (i mio. kr.)
- Korrigeret serviceramme: 2.623,1
- Regnskab 2018: 2.609,9
- Korrigeret budget 2018: 2.646,0
Overholdelse af servicerammen
På driftssiden er der særligt fokus på kommunerne serviceudgifter, hvor kommunerne risikerer, at der kan iværksætte sanktioner over for kommunerne.
Frederikshavn Kommuner har et forbrug på serviceudgifter i 2018 på 2.609,9 mio. kr., mens den korrigerede ramme er opgjort til 2.623,1 mio. kr., og således overskrides servicerammen med 13,2 mio. kr.
KL har oplyst, at de foreløbige opgørelser af kommunernes regnskaber ikke tyder på, at kommunerne samlet set overskrider servicerammen.
Der forventes således ikke sanktioner overfor kommunerne.
Vi ved, at det allerbedste middel til at sikre tilflytning til vores kommune er at skabe vækst i antallet af arbejdspladser
Frederikshavn Kommune har som mål, at vi skal have plads til alle på arbejdsmarkedet
Som kommune er vi dybt afhængige af samspillet med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om at sikre det rigtige match i forhold til den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger.
Som kommune kan vi ikke stampe jobs op af jorden – men vi kan være med til at skabe mødet mellem arbejdsgivere med ledige jobs og den arbejdskraft, der er.
I 2018 arrangerede Frederikshavn Kommune for første gang Jobmesse, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere kunne mødes. Det blev en stor succes, og alene messen gav ca. 60 nye aftaler om ansættelse. Det er en succes, som også blev fulgt op med en Jobmesse i 2019.
Vi ved, at mange virksomheder vil etablere sig og/eller udvide deres aktiviteter i Frederikshavn kommune bl.a. i tilknytning til havneudvidelserne.
Vi kan imidlertid ikke alt selv. Nye arbejdspladser kan også have behov for nye kompetencer udefra. Frederikshavn Kommune har med arbejdet omkring Move North sat fokus på rekrutteringen af højtuddannet arbejdskraft og på bosætningen i kommunen fra både ind- og udland. Move North er med til at udbrede kendskabet til de muligheder, vi kan tilbyde i ”toppen af Det Blå Danmark” og dermed sikre tilflytning.
Frederikshavn Kommune havde i 2018 et korrigeret budget på anlæg på netto 111,8 mio. kr. Bruttoudgifterne udgjorde 144,5 mio. kr. og anlægsindtægterne 32,8 mio. kr. i korrigeret budget.
På anlægssiden er der for bruttoanlægsudgifternes vedkommende tale om et mindreforbrug på 28,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 19,7 % af korrigeret budget. Der er mindreforbrug på samtlige udvalgsområder, undtagen Plan- og Miljøudvalget, hvor overskridelsen
bl.a. hænger sammen med en række EU Life-projekter, hvortil der er opnået tilskud udefra, men da indtægten ikke er modtaget i regnskabsår 2018 fremstår dette som et merforbrug.
Det er ikke usædvanligt, at der mellem to regnskabsår kan være store udsving på anlæg. Ofte er der tale om større projekter, som ikke nødvendigvis kan planlægges og gennemføres inden for ét regnskabsår. Der vil således ofte være rådighedsbeløb og bevillinger, som skubbes mellem årene. I forbindelse med overførslerne fra 2017 til 2018 blev der således overført 21,4 mio. kr. på anlægsområdet, heraf var der til en del af projekterne knyttet låneadgang.
De samlede anlægsindtægter udgør i 2018 43,2 mio. kr. mod et korrigeret budget på 32,8 mio. kr. Der er solgt grunde og bygninger for 21,3 mio. kr., hvilket er væsentlig mere end de oprindeligt budgetterede 2,5 mio. kr., heraf vedrører 13,0 mio. kr. en salgsindtægt vedr. salg af Ørnevejen Skole, som var budgetlagt i 2017.
De øvrige anlægsindtægter udgør 21,9 mio. kr. og vedrører bl.a. tilskud til projektet Frederikshavn Midtby på 10,0 mio. kr. fra staten samt 4,1 mio. kr. i indtægt fra Staten vedrørende den nye busterminal i Frederikshavn.
De 3 største anlægsprojekter (i mio. kr.)
- Vejprojekter (Teknisk Udvalg): 31,9
- Skolevedligeholdelse (Økonomiudvalget): 11,1
- Bygningsvedligeholdelse
Anlægsudgifter 2018 fordelt på udvalg
Økonomiudvalget:
Budget: 56.522
- heraf lånefinansieret: 26.714
Forbrug:32.481
- heraf lånefinansieret: 120.635
Socialudvalget:
Budget: 3.908
- heraf lånefinansieret: 2.399
Forbrug: 50
- heraf lånefinansieret: 35
Børne- og Ungdomsudvalget:
Budget: 6.407
- heraf lånefinansieret: 3.056
Forbrug: 4.504
- heraf lånefinansieret: 2.926
Kultur- og Fritidsudvalget:
Budget: 3.974
Forbrug: 2.432
Teknisk Udvalg:
Budget: 45.774
- heraf lånefinansieret: 15.259
Forbrug:36.903
- heraf lånefinansieret: 15.798
Plan- og Miljøudvalget:
Budget: -4.833
Forbrug: -3.520
Renter, afdrag og gæld
Der har været afholdt renteudgifter på 10,8 mio. kr. mod et korrigeret budget på 11,5 mio. kr.
Der er betalt afdrag på 73,5 mio. kr. Der er ikke optaget lån i 2018. Låneoptagelsen vedrørende regnskabsåret 2018 er først gennemført i 2019, hvor de samlede låneberettigede
anlægsudgifter har kunnet gøres op. I 2019 er der optaget lån på 45,2 mio. kr. i vedrørende 2018.
I regnskabsåret 2018 er Frederikshavn Kommunes samlede gæld nedbragt med 73,2 mio. kr. Med udgangen af 2018 var kommunens samlede langfristede gæld på 1.125,2 mio. kr.
Finansiering
Kommunens finansiering af nettoudgifterne fra drift, anlæg, renter og lån sker gennem indtægter fra skatter og tilskud/ udligning.
De samlede skatteindtægter på 2.754,6 mio. kr. ligger 1,4 mio. kr. under korrigeret budget, som primært skyldes lavere indtægter fra grundskyld.
Indtægterne fra tilskud- og udligning (inkl. momsrefusion) udgør 1.200,4 mio. kr., hvilket er 2,6 mio. kr. mere end korrigeret budget. Den primære årsag er en højere momsrefusion end budgetteret.
Langfristet gæld og dens udvikling i 2018 (mio. kr.)
Primo 2018: 1.198,4
Ultimo 2018: 1.125,2
Det samlede resultat af året blev et forbrug af kassen på 3,9 mio. kr. mod et korrigeret budget
som udviste et forbrug på 69,3 mio. kr.
Efter regnskabsåret er afsluttet, så er der imidlertid en række forhold fra regnskab 2018, som vil påvirke kommunens kassebeholdning i 2019. Særligt er der to forhold:
Låneoptagelse
Som allerede nævnt på side 10, så er der ikke optaget lån i 2018 for de udgifter, som Frederikshavn Kommune havde opnået låneadgang til. Lånene på 45,2 mio. kr. er hjemtaget i starten af 2019, hvor udgifterne var gjort endeligt op. Havde disse lån været optaget i 2018, så ville det have betydet, at 2018 var endt med opsparing på 41,3 mio. kr. i stedet.
Overførsler til 2019
Ved udgangen af 2018 var der en række mer- og mindreforbrug på drift, anlæg og balanceforskydninger, som hver især påvirkede årets bevægelse på kassen; merforbrugene betød et højere
kassetræk og mindreforbrugene et lavere kassetræk, end der ellers ville have været.
I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2018, så behandler Byrådet også ansøgning om overførsel af disse mer- og mindreforbrug (se side 13).
Samlet set behandles der en overførsel og frigivelse til 2019 med et netto beløb på 95,3 mio. kr. fra 2018. Hvis disse budgetbeløb var blevet anvendt i regnskabsåret 2018, så ville kassetrækket havet været tilsvarende højere i året 2018. I forhold til likviditetens størrelse, så betyder de overførte budgetbeløb reelt,
at en del af kommunens likviditet er bundet til disse projekter. Overførte mindreforbrug er udtryk for, at der ligger penge i kassen, som skal kunne finansiere et senere forbrug af disse midler. Overførslen fra 2018 til 2019 betyder således, at 98,3 mio. kr. af kommunens likviditet må betragtes som låst til disse overførte beløb
I disse år tales der meget om fraflytning fra provinsen. I Frederikshavn kommune oplever vi heldigvis, at der hvert år er flere, der flytter til Frederikshavn kommune fra ind- og udland, end der flytter ud.
Mennesker er forskellige, og derfor skal vi sikre, at der er forskelligartede muligheder for at bosætte sig i Frederikshavn kommune
I 2018 fik Frederikshavn Kommune således igangsat byggemodning og udstykning i Østervrå. En by med et rigt foreningsliv og aktive borgere, som gør Østervrå til en attraktiv by for familier at etablere sig i. Med nye byggegrunde bliver der mulighed for bl.a. at tiltrække nye borgere til aktivt lokalsamfund.
I nordbyen i Frederikshavn stod SeaTower færdig i 2018. Et byggeri med kombinerede ejer- og lejeboliger, hvor Boligselskabet Nordjylland er med i projektet. Frederikshavn Kommune har via indskud i Landsbyggefonden været med til at skabe finansiering til de almene boliger i SeaTower. Med Seatower får vi en ny type boliger i en spændende blanding af private og almene boliger i samme bygning og med en fantastisk beliggenhed.
Etableringen af boliger i nordbyen i Frederikshavn - både med udstykningen i Golfparken og opførelsen af SeaTower - betyder, at Frederikshavn Kommune nu også investerer i to daginstitutioner i den nordlige del af Frederikshavn. Det er ikke nok, at der er plads til at bo; der skal også være plads til at leve.
Plads til at leve og plads til liv er også en af visionerne omkring Frederikshavn Midtby projektet. Projektet vil være med til at forbinde byen nord/syd og øst/vest. Frederikshavn Kommune har skabt bedre muligheder for handel, men også for rekreation og oplevelser. Det er ambitionen bl.a. at give nyt liv til Rådhusparken og gøre gågaden mere indbydende. Midtbyprojektet, som har et samlet budget på 31,0 mio. kr., har modtaget tilskud fra staten på 10,0 mio. kr.
Endelig har Frederikshavn Kommune været med til at sikre, at en karakteristiske bygning i Frederikshavn, Ørnevejens Skole, kan bevares til boligformål. Således får fremtidige generationer mulighed for at høre deres bedsteforældre fortælle om ”dengang jeg gik i skole derinde…”.
I forbindelse med regnskabsafslutningen kan udvalgene få overført evt. mer- eller mindreforbrug til efterfølgende år. De beløb, som kan overføres, opgøres efter Frederikshavn Kommunes regler for overførselsadgang.
I forbindelse med overførselssagen på drift overføres der i alt 22,8 mio. kr. På anlæg overføres der 43,9 mio. kr. til forbrug.
Beløb overført i 2019 til drift - minus angiver merforbrug i 2018 (beløb er i 1.000 kr.):
Økonomiudvalget: 5.743
Arbejdsmarkedsudvalget: 5.319
Socialudvalget: 10.693
Sundhedsudvalget: 4.314
Børne- og Ungdomsudvalget: -8.835
Kultur- og Fritidsudvalget: 3.069
Teknisk udvalg: 2.464
Total: 22.766
Beløb overført i 2019 til anlæg - minus angiver merforbrug i 2018 (beløb er i 1.000 kr.):
Økonomiudvalget: 26.686
Socialudvalget: 3.858
Børne- og Ungdomsudvalget: 3.053
Kultur- og Fritidsudvalget:1.537
Teknisk udvalg: 9.066
Plan- og Miljøudvalget: -277
Total: 43.923
Nutidens børn og unge er lige om lidt fremtidens medarbejdere og medborgere. De skal kunne mestre fremtidens job og skabe liv i lokalsamfundet.
Folkeskolerne er nøglen til børnenes fremtid, og derfor var det en vigtig politisk prioritering i budget 2018, at skolerne og ungeområdet bliv friholdt fra en række planlagte besparelser
Folkeskolerne er nøglen til børnenes fremtid, og derfor var det en vigtig politisk prioritering i budget 2018, at skolerne og ungeområdet bliv friholdt fra en række planlagte besparelser.
Alle unge har behov for at opleve, at der er brug for dem - at de kan noget, som har værdi. Virksomhederne er på udkig efter fremtidens medarbejdere, og som kommune har vi har en opgave i at sørge for, at de unge udvikler de kompetencer, der er efterspurgt, og at de får en fremtid på arbejdsmarkedet.
Vi arbejder ud fra investeringstanken og investerer blandt andet 6 millioner kroner i en håndholdt indsats, der skal give 40 unge en ny start på voksenlivet og hjælpe dem til at kunne forsørge sig selv og dermed trække dem væk fra ydelsessystemet. Den enkelte unge får et fundament at stå på og muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt. I samarbejde med EUC Nord forberedes de unge til at komme ind på en erhvervsrettet uddannelse eller direkte i ordinært job
Frederikshavn Kommune havde i 2018 et overskud på ordinær drift på 138,7 mio. kr., hvilket er 38,3 mio. kr. mere end indregnet i korrigeret budget
Overskuddet på ordinær drift fremkommer ved at tage kommunens indtægter fra skatter og tilskud/udligning fratrukket de samlede nettoudgifter på driften samt udgifterne til renter. Overskuddet på ordinær drift er 38,3 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket primært skyldes lavere driftsudgifter.
De samlede nettoanlægsudgifterne udgjorde 72,9 mio. kr. i 2018. Heraf udgøre anlægsindtægterne 43,2 mio. kr. mens bruttoanlægsudgiften udgør 116,0 mio. kr. Af bruttoanlægsudgiften er de 69,2 mio. kr. afholdt som kassefinansierede udgifter mens de øvrige 46,8 mio. kr. enten er lånefinansierede (låneoptagelsen er først sket i 2019) eller finansieret ved tilskud. Målsætningen for anlægsområdet er et kassefinansieret anlægsniveau på 80,0 mio. kr.
Samlet set er nettoanlægsudgifterne 38,9 mio. kr. lavere end korrigeret budget. Det er ikke usædvanligt at en række anlægsprojekter ikke kan nå at gennemføres inden for ét regnskabsår, hvilket gør at der ofte vil være relativt store forskydninger mellem forbrug og budget.
2018 ender med et forbrug af kassen på 3,9 mio. kr. Dette er 65,5 mio. kr. bedre end korrigeret budget. Udover de allerede nævnte mindre udgifter vedrørende drift og anlæg, så bidrager balanceforskydningerne med et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. Dette mindre forbrug skyldes primært, at de midler der er afsat til medinvestering i almene boliger ikke er brugt. Byggerierne vil blive realiseret i de kommende regnskabsår og midlerne vil derfor blive brugt senere.
Endelig er der ikke optaget lån i 2018, hvor der var budgetteret med en låneoptagelse på 52,4 mio. kr. Der i 2019 gennemført låneoptagelse vedrørende 2018. Låneoptagelsen har ventet på, at de låneberettigede udgifter vedrørende 2018 kunne gøres endeligt op. Havde låneoptagelsen på 45,2 mio. kr. været gennemført i 2018, så ville årets opsparing til kassen have været på 41,3 mio. kr. således ikke optages.
Resultatopgørelse 2018
Skematisk oversigt findes på side 15 i pdf-udgaven af Frederikshavn Kommunes regnskab
Det skattefinansierede område
- minus er enten mindre forbrug eller merindtægt
Skatter
Regnskab: -2.754.585
Korrigeret budget: -2.755.961
Afvigelse: 1.376
Generelle tilskud inkl. momsrefusion
Regnskab: -1.200.435
Korrigeret budget: -1.197.863
Afvigelse: -2.571
Driftsudgifter
Regnskab: 3.805.544
Korrigeret budget: 3.841.968
Afvigelse: -36.424
Renter
Regnskab: 10.782
Korrigeret budget: 11.491
Afvigelse: -709
Resultatet af ordinær drift
- minus er enten mindreforbrug eller merindtægt
Regnskab: -138.693
Korrigeret budget: -100.365
Afvigelse: -38.328
Anlæg inkl. salgsindtægter
Regnskab: 72.850
Korrigeret budget: 111.752
Afvigelse: -38.901
Resultatet af det skattefinansierede område
- minus er enten mindreforbrug eller merindtægt
Regnskab: -65.843
Korrigeret budget: 11.387
Afvigelse: -77.229
Resultatet af forsyningsområdet
Regnskab: -521
Korrigeret budget: 435
Afvigelse: -956
Resultatet i alt
- Minus er enten mindreforbrug eller merindtægt
Regnskab: -66.364
Korrigeret budget: 11.822
Afvigelse: -78.185
Optagne lån
Regnskab: 0
Korrigeret budget: -52.356
Afvigelse: 52.356
Afdrag på lån (langfristet gæld)
Regnskab: 73.462
Korrigeret budget: 76.490
Afvigelse: -3.028
Øvrige balanceforskydninger
Regnskab: -3.226
Korrigeret budget: 33.374
Afvigelse: -36.600
Forbrug af kassen
Regnskab: 3.872
Korrigeret budget: 69.330
Afvigelse: -65.458