Forslag til lokalplan FRE.H.14.08.04, ”Ændring af planbestemmelser på en del af Frederikshavn Havn - tillæg 1 til lokalplan FRE.H.14.08.02” og kommuneplantillæg nr. 15.123
Offentlighedsperiode fra og med den 7. maj til og med den 2. juli 2025 Klagefrist for miljøvurdering den 4. juni 2025
)
Frederikshavn Kommunes Økonomiudvalg har på møde den 23. april 2025 vedtaget at fremlægge ovennævnte planforslag til offentlig høring.
Planforslagene omfatter et område på Nordhavnen på Frederikshavn Havn mellem Nordre Kaj og Arne Ørskovsvej.
Hvad skal planforslagene skabe mulighed for?
Planforslagene er udarbejdet for at skabe mulighed for at der inden for et nærmere afgrænset område at kunne opføre bebyggelse med en større bygningshøjde, at give mulighed for at ændre på vejforholdene i området samt at ophæve reservation af areal til fremtidigt jernbanetrace inden for lokalplanens område. Hensigten bag ændringerne er at imødekomme et ønske fra Frederikshavn Havn om at kunne tiltrække nye virksomheder med behov for opførelse af bebyggelse, der ikke er mulig inden for rammerne af den nuværende planlægning.
Link til forslag til lokalplan nr. FRE.H.14.08.04
Link til forslag til kommuneplantillæg nr. 15.123
Planforslagene kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.
Offentlighedsperiode
Planforslagene er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 7. maj til og med den 2. juli 2025.
Miljøvurdering
Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget. Den planlagte anvendelse vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentlig bekendtgjort, det vil sige til og med den 4. juni 2025.
Du kan finde oplysning om, hvordan du klager i klagevejledningen, som du finder længere nede på siden her.
Hvilke muligheder har du?
Hvis du har høringssvar til planforslagene eller mener, at forslagene bør ændres, skal disse indsendes via dette link Link til forslag til lokalplan nr. FRE.H.14.08.04 .
Høringssvar skal være kommunen i hænde senest den 2. juli 2025.
Ved henvendelse bedes du oplyse sagsnr.: GEO-2025-00066.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Oversigt
- 07. maj 2025 - 02. jul. 2025
- 08.00 -23.59