Tilladelse til krydsning af grøft ved hjælp af styret underboring i Skagen
Klagefristen udløber den 24. april 2026
Frederikshavn Kommune har meddelt tilladelse efter Vandløbslovens § 47 samt efter § 9 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering nr. 834 af 27. juni 2016 til krydsning af grøft ved hjælp af styret underboring ved matr.nr. 345 og 346, Skagen Markjorder, uden tilhørende adresse, beliggende i 9990 Skagen.
Frederikshavn Kommune har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i medfør af Lov om miljøvurderinger (lovbekendtgørelse nr. 4 af 1. marts 2023). Kommunen har i afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke vil have betydning for afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold i vandløbet.
Du kan se afgørelsen her
Samlet krydsningstilladelse - Buttervej 49, 9990 Skagen
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2026-01343 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Vil du klage over afgørelsen?
Berørte parter kan klage over afgørelsen efter vandløbsloven og afgørelsen om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 24. april 2026. Du kan læse mere i klagevejledning efter vandløbsloven.