Kontakt
Lise Laursen
Telefon: 98 45 61 35
Klagefristen udløber den 23. februar 2026
Frederikshavn Kommune vurderer at ændring af makrelproduktion, tundistribuering og etablering af torskeleverproduktion på Sæby Fiskeindustri, Gyldendalsvej 4, 9300 Sæby ikke giver anledning til øget forurening eller til ændrede vilkår i eksisterende miljøgodkendelse. Godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) § 33 er derfor ikke nødvendig.
Frederikshavn Kommune har samtidigt vurderet, at ændring af makrelproduktion, tundistribuering og etablering af torskeleverproduktion på Sæby Fiskeindustri, Gyldendalsvej 4, 9300 Sæby ikke må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet kræver således ikke udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, jf. bekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:
Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2025-01340 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 23. februar 2026.
Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.
Telefon: 98 45 61 35