Forslag til lokalplan FRE.R.03.02.01, Rekreativt område – Havbad – Nørrevej Strandby og kommuneplantillæg nr. 15.107
Offentlighedsperiode fra og med den 14. januar til og med den 18. marts 2026
Frederikshavn Kommunes Byråd har på møde den 17. december 2025 vedtaget at fremlægge ovennævnte planforslag til offentlig høring.
Planforslagene er beliggende på Nørrevej 30-32 i Strandby og omfatter matr.nr. 3f og 3i begge Strandby By, Elling.
Hvad skal planforslagene skabe mulighed for?
Planforslagene er udarbejdet for at skabe mulighed for at anvende området til et nærrekreativt område, med tilhørende toilet/omklædning, shelter og parkering. Parkering afgrænses med jord- og sandvold samt beplantning.
Som en del af planprocessen har sagen været fremlagt i foroffentlighedsfase i perioden fra den 22. februar 2023 til den 19. april 2023. Til grund for planforslagene ligger bl.a. de synspunkter Plan- og Miljøudvalget modtog i foroffentlighedsfasen.
Se planforslagene her
Link til forslag til lokalplan nr. FRE.R.03.02.01 (Link til planen i PlanPortalen)
Link til forslag til kommuneplantillæg nr. 15.107 (Link til planen i PlanPortalen)
Planforslagene kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.
Offentlighedsperiode
Planforslagene er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 14. januar til og med den 18. marts 2026.
Miljøvurdering
Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af planforslagene. Den planlagte anvendelse vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentlig bekendtgjort, det vil sige til og med den 11. februar 2026.
Du kan finde oplysning om, hvordan du klager i klagevejledningen, som du finder længere nede på siden her.
Hvilke muligheder har du?
Hvis du har høringssvar til planforslagene eller mener, at forslagene bør ændres, skal disse indsendes via dette link forslag til lokalplan nr. FRE.R.03.02.01. Hvis du er fritaget fra digitalpost, kan dit bidrag sendes skriftlig til Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Høringssvar skal være kommunen i hænde senest den 18. marts 2026.
Ved henvendelse bedes du oplyse sagsnr.: GEO-2022-08369.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Oversigt
- 14. jan. 2026 - 18. mar. 2026
- 08:00 -23:59