Gå til hovedindhold
Høring

Forslag til lokalplan FRE.CE.13.15.04, H. C. Ørsteds vej 1-3

Offentlighedsperiode fra og med den 5. marts til og med den 2. april 2026

Frederikshavn Kommunes Udvalg for Plan, Miljø og Tilladelser har på møde den 5. marts 2026 vedtaget at fremlægge ovennævnte planforslag til offentlig høring.

Planforslaget omfatter H. C. Ørsteds vej 1-3, 9990 Frederikshavn.

Hvad skal planforslaget skabe mulighed for?

Lokalplanforslaget er udarbejdet for at skabe mulighed for at udvide lokalplanområdets anvendelse til at omfatte udvalgsvarebutikker inden for aflastningsområdets rammer. For at understøtte rollefordelingen mellem bymidten og aflastningsområdet fastlægger lokalplanen en afgrænsning af de tilladte udvalgsvarebutikker. Klassiske bymidtefunktioner, herunder butikker der udelukkende sælger tøj, sportstøj, sko, briller, smykker, kosmetik og bøger, kan ikke etableres i området som selvstændige butikker. Hermed sikres det, at detailhandlen i aflastningsområdet i videst muligt omfang supplerer bymidten frem for at konkurrere direkte med bymidtens kernebrancher.

Se planforslagene her

Link til forslag til lokalplan nr. FRE.CE.13.15.04 https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=874 

Planforslaget kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.

Offentlighedsperiode

Planforslaget er fremlagt til offentlig debat i perioden fra 5. marts til og med 2 april 2026.

Miljøvurdering

Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget. Den planlagte anvendelse vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentlig bekendtgjort, det vil sige til og med den 2. april 2026.

Du kan finde oplysning om, hvordan du klager i klagevejledningen, som du finder længere nede på siden her.

Hvilke muligheder har du?

Hvis du har høringssvar til lokalplanforslaget eller mener, at forslaget bør ændres, skal disse indsendes via dette link https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?LokalplanId=874 

Høringssvar skal være kommunen i hænde senest den 2 april 2026. 

Ved henvendelse bedes du oplyse sagsnr.: GEO-2025-01246.

Midlertidige retsvirkninger

Indtil lokalplanforslaget er vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.

Kommunen gør opmærksom på, at vi indsamler personoplysninger – læs mere på hjemmesiden.

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Plan

Telefon: 98 45 63 82