Gå til hovedindhold
Høring

Forannoncering - § 16 a miljøgodkendelse til Langoddevej 22, 9750 Østervrå

Høringsfrist til den 23. februar 2026

Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til udvidelse af slagtesvinproduktionen på Langoddevej 22, 9750 Østervrå. Det ansøgte er omfattet af krav om miljøgodkendelse efter § 16 a i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og dermed omfattet af en procedure med vurdering af virkningerne på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug. 

Ansøgningen omhandler en udvidelse af produktionen fra 1.466 m2 produktionsareal til et produktionsareal på 1.506 m2. Der vil ske en driftsmæssig ændring af produktionen til slagtegrise. Der bliver ikke etableret nyt byggeri i forbindelse med projektet, men 3 af de eksisterende stalde vil blive renoveret med nyt gulv og lavenergiventilation.

Bemærkningerne fra offentligheden ved forannonceringen vil blive inddraget i vurderingen af den kommende miljøgodkendelse. 

Projektet vurderes ikke at indebære risiko for grænseoverskridende virkninger, og dermed vurderer kommunen, at det ikke skal i yderligere høring jf. bekendtgørelsen. 

Har du bemærkninger til det ansøgte projekt eller vil du vide mere?

Har du bemærkninger til det ansøgte projekt, skal disse indsendes til Frederikshavn Kommune senest den 23. februar 2026. Du kan skrive til kommunen gennem sikker post ved brug af MitID – se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnr. GEO-2025-06309 i emnefeltet.

Har du ikke adgang til digital post, kan du skrive et brev til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Alle 100, 9900 Frederikshavn. 

Inden den 23. februar 2026 kan alle anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger. Herudover gør kommunen parter i sagen direkte opmærksom på udkastet. Anmoder du om at få udkastet til afgørelse tilsendt, har du yderligere en frist på 30 dage til at kommentere på udkastet. 

Frederikshavn Kommune har gennem annoncering på kommunens hjemmeside, gjort det muligt for offentligheden at bidrage med nye oplysninger til projektet. De miljøoplysninger, der foreløbigt er indhentet af ansøger og kommunen til brug for sagens behandling, herunder de miljøoplysninger, der skal være indeholdt i miljøkonsekvensrapporten, er til rådighed via nedenstående links. Yderligere materiale såsom situationsplan mm. kan efter anmodning findes på kommunens weblager Weblager | Dit digitale arkiv på den relevante adresse.

Ansøgning og miljøkonsekvensrapport til Langoddevej 22 kan ses via nedenstående links:

Ansøgning

Miljøkonsekvensrapport

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Lise Laursen

Telefon: 98 45 61 35