Kontakt
Rikke Haggren Glinvad
Telefon: 98 45 61 16
Klagefristen udløber den 10. februar 2026
Frederikshavn Kommune meddeler hermed tilladelse til udledning af overfladevand fra regnvandsbassin på matr.nr. 1n, 1l og 1au beliggende på Nordens Allé 55-57, 9300 Sæby. Overfladevandet forsinkes gennem et regnvandsbassin inden udledningen til Søvangsbækken og til den rørlagte strækning langs Toldbodsvej. Regnvandsbassinet vil modtage vand fra det kloaktekniske anlæg Gybels søerne (Se udledningstilladelse Bilag 1). Søerne udleder til en rørlægning, som viderefører vand fra Gybels søerne til regnvandsbassinet. Tilladelsen gælder for regnvand fra separatkloakerede områder i Sæby, heriblandt deloplandene; SD04, SD16, SD20 og SD27.
Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:
Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2025-02776 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Vil du klage over afgørelsen
Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 10. februar 2026.
Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.
Telefon: 98 45 61 16