Gå til hovedindhold
Afgørelse, tilladelse eller vedtagelse
Klagefristen udløber den 1. august 2025.

Tilladelse til midlertidig udledning af renset spildevand ved reparation af ventilbrønd ved udløbsledningen fra Skagen renseanlæg

Klagefristen udløber den 1. august 2025.

Frederikshavn Kommune har den 4. juli 2025 meddelt Frederikshavn Spildevand tilladelse til midlertidig udledning af renset spildevand til Skagerrak på kysten ved Højen Fyrvej i forbindelse med reparation af ventilbrønd.

Den kystnære udledning vil kunne give anledning til kortvarige negative påvirkning af badevandskvaliteten, hvorfor der er stillet krav om at reparationsarbejderne skal foregå efter badevandssæsonen

Afgørelserne er truffet i henhold til § 28 i Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsens §17.

Vil du vide mere?

Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:

Tilladelse til midlertidig udledning af renset spildevand ved reparation af ventilbrønd ved udløbsledningen fra Skagen renseanlæg.

Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2025-03186 i emnefeltet. 

Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.  

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Vil du klage over afgørelsen?

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 1. august 2025.
Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID. 

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. 

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Jesper Østergaard Christensen

Telefon: 98 45 63 58

Sikkermail med MitID (for borgere)

Sikkermail (for virksomheder)