Gå til hovedindhold

Landdistriktspuljen

Er du god til at sætte gang i udviklingen i dit lokalområde, og står du med en ny idé eller et spændende projekt?

Indhold

    Så har du mulighed for at søge midler fra landdistriktspuljen.

    Distriktsrådet ønsker overordnet at yde tilskud til lokale formål og projekter, der igangsætter den lokale udvikling. Rådet har særlig fokus på at støtte ildsjælene, deres initiativer og indsats.

    TIPS: Lav budgetskema (Word) og gem det på computeren, inden I indsender det digitale ansøgningsskema (hvor budgetskemaet skal vedhæftes ansøgningen).

    Landdistriktspuljen støtter lokale formål og projekter, der er en igangsætter for den lokale udvikling – særligt med fokus på at støtte ildsjælenes initiativer og arbejdsindsats.
    Projektet skal ligge indenfor rammerne af Frederikshavn Kommunes Udviklingsstrategi for landdistrikterne. 

    Bosætning og livskvalitet

    • At skabe øget bosætning og smukke landsbyer
    • At udvikle bæredygtige foreninger og samarbejde på tværs
    • At udvikle den kollektive transport
    • At arbejde for attraktive internetforbindelser i landdistrikterne

    Naturen

    • At skabe fælles ansvar og ejerskab for lokale stier og naturarealer
    • At synliggøre den fantastiske natur, og skaber grundlag for nye bæredygtige turistprojekter i respekt for naturen.

    Erhverv og turisme

    • At medvirke til at erhvervslivet i landdistrikterne får bedre muligheder for at kunne konkurrere
    • At medvirke til at øge indlandsturismen
    • At være en aktiv medspiller i Frederikshavn kommunes ambitioner på det energipolitiske område.
    • Geografisk skal projektet være til gavn for Frederikshavn Kommunes distrikter udenfor de tre større byer: Skagen, Frederikshavn og Sæby.
    • Forudsætning for at få støtte fra landdistriktspuljen
    • Projektet skal være beliggende uden for kommunens tre største byer (Skagen, Frederikshavn og Sæby)
    • Som ansøger skal du lægge engagement i projektet enten med frivillige arbejdstimer á 100 kr. i timen eller selv putte penge i projektet
    • Du står for den efterfølgende drift og vedligeholdelse og har lavet en plan for, hvordan det kan foregå
    • Du forpligter dig til at synliggøre, at projektet har fået støtte fra puljen. Du finder Distriktsrådets logo her på siden.
    • Senest 2 år efter du har fået støtte fra puljen, skal du færdigmelde dit projekt ved at indsende en kort redegørelse. Redegørelsen skal indeholde fotos af projektet og det skal kort beskrives hvordan tilskuddet er blevet brugt. Brug det digitale skema, som du finder samme sted som ansøgningsskemaet.
    • Projekter under 20.000 kr. forudsættes finansieret af de tildelte lokalpenge og kræver ikke særskilt ansøgning. Distriktsrådet kan efter en konkret vurdering behandle ansøgninger til projekter under 20.000 kr. forudsat, at der foreligger dokumentation for, at lokalpengene allerede er anvendt til et formål, der er omfattet af retningslinjerne for udbetaling af lokalpenge.

    Distriktsrådet giver som udgangspunkt ikke økonomisk støtte til

    • Inventar
    • Drift og vedligeholdelse
    • Fortæring og forplejning
    • Musik og underholdning i forbindelse med fester, f.eks. byfester/festuger.
    • Julebelysning
    • Opsætning/renovering af butiksskilte til den enkelte forretning/dagligvarebutik
    • Markedsføring – medmindre markedsføringen har et regionalt eller landsdækkende perspektiv

    Afhængig af projektets omfang og type, kan det være nødvendigt at indhente en eller flere tilladelser.

    Du kan kontakte "Én indgang" og evt. også en byggesagsbehandler, som kan rådgive dig, om du skal søge tilladelser for at kunne gennemføre projektet. 

    Hvis du skal søge om byggetilladelse, skal du betale et gebyr. Gebyret kan tages med i projektets økonomi, når du søger midler fra Landdistriktspuljen. Vær opmærksom på, at du skal have tilladelse, inden ansøgningen kan blive behandlet i Distriktsrådet.

    Hvis du ikke har et CVR-nummer

    Har du ikke et CVR-nummer, skal du kontakte din lokale repræsentant i Distriktsrådet eller din borgerforening. Du kan også forhøre dig om mulighederne ved at kontakte Frederikshavn Kommunes Én indgang eller Distriktsrådets sekretariatet - se kontaktinformation nederst på siden.

    Tag kontakt til dit lokale medlem af Distriktsrådet. Det er nemlig vedkommende, som præsenterer ansøgningen på Distriktsrådets møde. 

    Ansøgningsfrister til Landdistriktspuljen

    Brug altid den digitale ansøgningsblanket - klik på linket i den grønne boks. 
    Send din ansøgning senest 3 uger før Distriktsrådets møde. Ansøgningsfristerne er kl. 12.00:

    • Ansøgningsfrist: Tirsdag den 23. januar (rådet holder møde tirsdag den 13. februar 2024)
    • Ansøgningsfrist: Torsdag den 11. april (rådet holder møde torsdag den 2. maj 2024)
    • Ansøgningsfrist: Torsdag den 29. august (rådet holder møde torsdag den 19. september 2024)
    • Ansøgningsfrist: Torsdag den 7. november (rådet holder møde torsdag den 28. november 2024)

    Ansøgningen kigges igennem

    Kommunen vurderer din og andre indkomne ansøgninger. Hvis din ansøgning ikke opfylder rådets generelle retningslinjer, vil du blive bedt om at revidere ansøgningen. Ansøgninger, der opfylder kravene, fremlægges på Distriktsrådets næstkommende møde.

    Hvis din ansøgning bliver godkendt

    Du vil modtage et brev om bevillingen i foreningens digitale postkasse. Herefter er det vigtigt, at du godkender, at alle tilladelser mv. er opfyldt. Det fulde bevilgede beløb udbetales herefter til foreningens konto via CVR‐nummer.​

    Senest to år efter, du har fået støtte fra puljen, skal du indsende en kort redegørelse for projektet. Redegørelsen skal indeholde fotos af projektet, og det skal kort beskrives, hvordan tilskuddet er blevet brugt. Du sender redegørelsen via formular, se hvordan under "afslut projekt støttet af Landdistriktspuljen".

    Du har også mulighed for at søge tilskud hos den Lokale Aktions Gruppe - LAG Vendsyssel. Du kan læse mere om LAG Vendsyssels på deres hjemmeside

    Du vil modtage en kvittering på den mail, du har oplyst, når vi modtager din ansøgning.

    Oplever du problemer eller modtager du ikke en kvitteringsmail, kan du kontakte hjemmesideredaktionen på hovedredaktionen@frederikshavn.dk. 

    Databeskyttelse: Du har mulighed for at læse mere om, hvordan kommunen behandler personlige oplysninger og dine rettigheder og pligter.

    Se rettigheder og pligter i forbindelse med kommunens behandling af personoplysninger.

    Databeskyttelse: Du har mulighed for at læse mere om, hvordan kommunen behandler personlige oplysninger og dine rettigheder og pligter.

    Se rettigheder og pligter i forbindelse med kommunens behandling af personoplysninger.

    Du har mulighed for, at oprette en bruger gratis på Fundraising Club. Her kan du få råd og vejledning om de mange forskellige fonde, der findes til almennyttige formål. Her finder du også muligheder for webinarer og tips og tricks til en god fondsansøgning.

    Hvis dit projekt får støtte

    Når jeres projekt får støtte fra Landdistriktspuljen, skal I bruge det særlige landdistriktslogo på jeres projektmateriale og på selve slutproduktet.

    Hent logoet her

    Landdistrikts-puljen

    Dokumenter

    Kontakt

    Én indgang

    Her kan du vende idéer og ansøgninger om kulturtilbud, idræts- og fritidsaktiviteter eller projekter i landdistrikterne

    Tlf. 98 45 55 37
    tilskud@frederikshavn.dk

    Vedr. ansøgning til Landdistriktspuljen:
    Sekretariatet for Distriktsudvalget
    Tlf. 98 45 63 44