Centralt beliggende byggegrund og to bygninger udbydes til salg
Frederikshavn Kommune ønsker at sælge attraktiv byggegrund i Sæby, ejendom i Hørby og Hånbækskolen i Frederikshavn
Du kan se salgsmaterialet på linkene ved hver enkelt grund eller ejendom. Bemærk, at der er frist for at afgive bud på byggegrunden og ejendommen i Hørby.
Byggegrund på Chr. Pedersens Vej 58 i Sæby

Grunden er 1.622 kvm. og har en central beliggenhed tæt på Sæby Torv. Efter nedrivning af et eksisterende klubhus er der er gode muligheder for udvikling af tæt-lav boligbebyggelse i et attraktivt og centralt beliggende byområde.
Ejendommen udbydes til en mindstepris på 950.000 kr.
Ejendommen udbydes til salg i en udbudsrunde, hvor du skal aflevere købstilbud senest tirsdag den 27. oktober 2026 kl. 12.00.
Læs mere om byggegrunden, og hvordan du afgiver bud
Ejendom i Nørregade 40A og Nørregade 50-52 i Hørby

Ejendommen består af 2 bygninger, hvor Nørregade 40A er opført i 1930 og til-/ombygget i 1990 og fremstår med facader af røde mursten, trævinduer og tegltag. Til ejendommen er der stor kælder med vaskerum, og kælderrum til opbevaring. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Nørregade 50 er opført i 1990 og fremstår med facader af røde mursten, plastikvindue og eternittag. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen udbydes på pris og projekt i en budrunde uden mindstepris. Købstilbud afleveres senest torsdag den 1. oktober 2026 kl. 12.00.
Læs mere om ejendommen i Hørby og det nuværende plangrundlag
Hånbækskolen, Hånbækvej 32A og 32B i Frederikshavn

Ejendommen udbydes til salg til offentligt formål som skoler, ikke-generende institutioner og lignende. Ejendommen udbydes uden mindstepris.
Læs mere om Hånbækskolen i salgsmaterialet