Kontakt
Sundhedsplejen
Frederikshavn Rådhus
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Sikkermail med MitID (for borger)
Sikker mail (for virksomheder)
Telefontider
Mandag til fredag kl. 8.00 - 12.00
Sundhedsplejen tilbyder alle gravide et hjemmebesøg inden fødslen, af den sundhedsplejerske, der skal følge barnet efter fødslen.
Når I venter barn, tilbyder Sundhedsplejen et hjemmebesøg af den sundhedsplejerske, som vil følge jeres familie efter fødslen. Det er godt, hvis besøget kan ligge mellem graviditetsuge 28 og 32, men vi finder det tidspunkt, der passer jer bedst.
Formålet med besøget er at skabe kontakt mellem jer og sundhedsplejersken samt at få snakket om vigtige emner relateret til graviditeten og det kommende forældreskab.
Her er nogle af de ting, du kan forvente:
Udfyld kontaktformularen eller ring til Sundhedsplejens sekretær på 98 45 51 00 for at aftale en tid, der passer bedst for dig.
Vi ser frem til at støtte dig og din familie under denne spændende tid.
Alle førstegangsforældre tilbydes at deltage i fødselsforberedelsesforløbet Godt i Gang.
Godt i Gang er et gruppeforløb, som starter sidst i graviditeten og fortsætter efter fødslen. Gruppeforløbet er et samarbejde mellem jordemor og sundhedsplejerske. Hver mødegang indeholder et tema som omhandler graviditet, fødsel og barsel.
Det er en stor omvæltning at blive forældre, og mange føler sig sårbare i den nye rolle. Hvis du/I har haft forhold i livet som har betydet at du/I er sårbare i forhold til det kommende forældreskab, kan det være at Minding the Baby er noget for dig/jer. Minding the Baby fokuserer på jeres barns sundhed og på udviklingen af en god forældre-barn-relation.
Minding the Baby starter i graviditeten og fortsætter frem til barnet bliver to år. Tilbuddet er et samarbejde mellem jordemor, sundhedsplejerske, familiekonsulent og børne-unge rådgiver.
Du kan tale med din jordemor om Minding the Baby.
Koordinator Inger Marie Nørgaard Staun
Tlf.: 30 69 71 91
Mail: imst@frederikshavn.dk
Leder Nikoline Jakobsen
Tlf.: 29 21 69 65
Vi samarbejder med de jordemødre, der er tilknyttet konsultationerne i Frederikshavn Kommune.
Hvis jordemoderen skønner, at der er brug for det, vil du blive tilbudt et forløb på op til tre Teams-samtaler med jordemoder og sundhedsplejerske. Samtalerne har til formål at støtte jer bedst muligt under graviditeten og i forhold til det kommende forældreskab.