Ung og brug for støtte?
Er du mellem 15 og 30 år? Har du brug for støtte, råd eller vejledning til at komme videre? Familieafdelingen og Den Kommunale Ungeindsats kan hjælpe dig
Er du ung, og har du brug for hjælp? Vi har flere tilbud rettet mod unge. For at kunne guide dig bedst muligt, kan du kontakte én af følgende afdelinger:
-
- Hvis du er under 18 år, skal du kontakte Center for Familie.
- Hvis du er er mellem 18 og 30 år, skal du kontakte Den Kommunale Ungeindsats.
Find kontaktoplysninger og adresse nederst på siden.
Tilbud til unge
Har du spørgsmål om uddannelse og job, brug for hjælp til at komme i gang eller måske til at vælge vej?
Så kan vi hjælpe dig
Er du droppet ud af din uddannelse? Er du mellem uddannelser? Er du i tvivl om, hvilken uddannelse du skal vælge? Så har du altid mulighed for at snakke med en uddannelses- og erhvervsvejleder.
Uddannelses- og erhvervsvejleder
Indtil du er fyldt 25 år, giver uddannelses- og erhvervsvejlederne personlig vejledning og hjælper dig med dine spørgsmål om uddannelse. Det gælder også forældre til unge under 18 år.
Du er velkommen til at besøge UE Frederikshavn i Den Kommunale Ungeindsats, Hånbækvej 32 A, 9900 Frederikshavn.
Har du brug for hjælp til at komme ud af dit misbrug, så kan vi hjælpe dig. Hjælpen er gratis.
Hvordan kan du få hjælp til at stoppe?
Du kan få hjælp på fuld tid eller du kan få hjælp samtidig med, at du går i skole eller på arbejde. Du kan få hjælp fra dag til dag.
Hjælpen er gratis for dig.
Er du ung og har brug for hjælp til at finde en bolig, få styr på din økonomi eller andet, som du har svært ved i hverdagen?
Du kan få hjælp hos os, hvis du:
- har udfordringer, som er svære at løse på egen hånd.
- har brug for hjælp til at finde en bolig, få styr på din økonomi, vælge den rette
- uddannelse, komme i gang med at motionere, finde venner eller andre ting.
- oplever, at det er svært at bo for dig selv eller aldrig har prøvet at bo i din egen bolig.
- Har brug for ekstra støtte i din hverdag
Hvad kan du få hjælp til?
Bostøtte og botilbud
Vi har både bostøtte og boligformer til dig, som har brug for den ekstra hjælp i dagligdagen.
Gratis psykologsamtaler for unge
Har du brug for at tale med nogen om det, du synes er svært? Så kan du få op til tre gratis samtaler med vores psykolog.
Tilbuddet er for dig mellem 15 og 25 år, som bor i kommunen. Der er tale om rådgivning, ikke behandling.
Få en mentor
Har du sommetider brug for en voksen, du kan have tillid til, som har tid til at lytte og kan være støttende relation?
Så kan en af vores frivillige mentorer måske en mulighed for dig.
Hør mere om, hvordan du kan få en mentor ved at kontakte Margaretha Cedergren på:
Tlf. 98 45 72 22 eller 20 72 00 12
Du kan også sende en mail:
mace@frederikshavn.dk
Det Sociale Pitstop
Har du svært ved at få lavet de daglige gøremål? Er du ensom eller har bekymringer, der fylder? Så kan du få hjælp i Det Sociale Pitstop. Tilbuddet er gratis, og du skal ikke bestille tid - blot møde op.
Guideline
Guideline er en hjælp til dig, som er 18-30 år, og bor i Frederikshavn Kommune. Du har måske brug for at få et økonomisk overblik, få taget kontakt til lægen eller kontakte kommunen.
Hjælpen er et åbent, anonymt og gratis vejledningstilbud. Alle unge kan henvende sig, og det kræver ikke en forudgående visitation eller henvisning.
Team 99
Lever du ensomt og isoleret og/eller har du ondt i livet? Så er du altid velkommen til at kontakte Team 99 både med din egen bekymring, men også hvis du er bekymret for en bekendt eller et familiemedlem.
Tlf. 20 31 89 71 eller 23 82 54 09
Hvis du ikke får udbetalt uddannelsesstøtte, kan det være fordi, at du ikke opfylder betingelserne.
Hvem kan hjælpe dig?
Hvis du ikke får udbetalt de penge i uddannelseshjælp, som du forventer, skal du kontakte din Ydelsessagsbehandler. Din sagsbehandler kan fortælle dig, hvorfor du ikke har fået pengene.
Har du har brug for at få et bedre overblik over din økonomi, finde og forstå regler omkring fx kontakthjælp og uddannelseshjælp, få lagt budget eller noget helt fjerde? Så kan du få gratis rådgivning hos KFUM’s Sociale Arbejde i Frederikshavn.
De har en bred viden og erfaring og tilbyder hjælp inden for:
- Budgetplanlægning
- Vejledning om skat (forskudsopgørelse, årsopgørelse, mv.)
- Mulighed for gældssanering
- Boligydelser og boligstøtte
- Uddannelseshjælp og SU
- Søgning af enkeltydelser til bl.a. medicin, tandbehandling og flytteudgifter
- Forbrugslån, kviklån og SMS-lån
- Kontakt til, og evt. forhandling med, kreditorer
Du kan få hjælp hver anden torsdag fra kl. 13.00-15.00 ved Frivilligcenter Frederikshavn, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn.
Du skal bestille tid til et fysisk møde ved henvendelse til Emil Nielsen på tlf. 21 75 07 48 eller ejn@kfumsoc.dk.
Den Kommunale Ungeindsats, herefter kaldet KUI, henvender sig til alle 15-30-årige i Frederikshavn Kommune. Målet med KUI er, at gøre alle unge under 30 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.
KUI er ansvarlig for, at støtte og vejlede unge ift. uddannelse og beskæftigelse og skal sikre en koordineret indsats på tværs af områderne for uddannelse og beskæftigelse og en eventuel social indsats.
Den unge og den unges forældre skal møde kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Dvs. der for den unge skal være én indgang, men mange udgange fra det kommunale system.
Intentionen er også, at unge der har behov for støtte på tværs af flere områder ikke skal koordinere egen sag og indsats, men tilbydes en kontaktperson der hjælper med dette.
KUI skal være opsøgende og yde opfølgende indsats med vejledning om uddannelse og erhverv for unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Vejledningsfunktionen varetages af Uddannelses- og Erhvervsvejlederne (UE) i KUI.