Sådan stiller du op

Du skal være valgbar for at stille op til kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget). Det betyder, at du skal opfylde nogle grundlæggende betingelser for at stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, det vil sige, hvis man:

• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i opstillingskommunen/regionen og
• enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island, Norge eller Storbritannien eller uden afbrydelse har boet mindst 4 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Personer, der er umyndige, har også ret til at stemme til kommunale og regionale valg.

Følgende personer har dog ikke valgret og kan derfor ikke stille op til kommunale og regionale valg:

• udlændinge, der er på tålt ophold
• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c)
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b)
• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en international straffedomstol.

For at blive valgt

For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke have fået en straf, der medfører tab af valgbarhed. Der er fastsat objektive kriterier for, hvornår man ikke er valgbar til kommunalbestyrelser eller regionråd på grund af straf. Udgangspunktet er, at man mister sin valgbarhed, hvis man idømmes frihedsstraf, eller hvis man ubetinget frakendes førerretten til bil.

Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der:

• er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet eller bortfaldet.
  

Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:

• opstille alene
• opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
• opstille for en lokal borgerliste.

Alle, der opstiller til kommunale og regionale valg, opstiller på kandidatlister. Uanset hvordan du ønsker at stille op, skal du derfor udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Kandidatlisten skal blandt andet have et navn (listebetegnelse).

Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.

For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at kandidatlisten stiller op.

En kandidatliste kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan den, hvis kandidatlisten blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet 9 uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis regionen.

Så mange underskrifter skal en kandidatliste have

Kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50. I Københavns Kommune er mindsteantallet 150. Underskrifterne skal indsamles i et hæfte, som du kan få hos kommunen eller regionen. Hæftet med underskrifter skal indleveres sammen med kandidatlisten. 

Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.

Kandidatlisten skal indeholde: 

• fulde navne på de kandidater, der stiller op for listen. Der skal mindst være 1 kandidat på listen. Der må højst være 4 kandidater mere på listen end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Kommunen eller regionen kan oplyse om antallet.
• oplysninger om kandidaternes personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Det kan være, at du eller flere af kandidaterne gerne vil have skrevet jeres navne på en særlig måde på stemmesedlen, fx hvis du gerne vil bruge det navn, du havde, før du blev gift, eller et mellemnavn. Så skal du skrive navnet i formularen, sådan som du ønsker, det skal stå på stemmesedlen.
• underskrifter fra alle kandidater skal fremgå af formularen/listen.

Kandidatlisten og hæftet med stillernes underskrifter skal indleveres til kommunen eller regionen senest 7 uger inden valgdagen (inden kl. 12). Du kan tidligst indlevere kandidatlisten 9 uger før valgdagen. Ved valget i 2025 er det tidligst den 16. september og senest den 30. september. 

Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten senest 9 uger før valgdagen (inden kl. 12) og tidligst 11 uger før valgdagen. Ved valget i 2025 er det tidligst den 2. september og senest den 16. september. 

Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisten

Kommunen offentliggør snarest muligt, efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet, en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater. Ved valget i 2025 er det mandag den 6. oktober eller tirsdag den 7. oktober. 

Inden da skal valgbestyrelsen i kommunen eller regionen skal godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på stemmesedlen ud for navnet på kandidatlisten.

Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver til folketingsvalg, som de også kan bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg. Ingen lokallister kan bruge disse bogstaver.

Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer i de enkelte valgkredse for kommunal-, amtsråds-, regional-, folketings-, Europa-Parlamentsvalg samt folkeafstemninger fra 1999 og frem.

• Valg, se tidligere resultater

• Om kommunale og regionale valg
• Stemmeret og valgbarhed til kommunale og regionale valg