Om byråds- og regionsvalg

Der skal afholdes kommunal- og regionalvalg hvert fjerde år, og valget finder altid sted den tredje tirsdag i november i valgåret.

Ved det kommunale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til kommunalbestyrelser i de nye kommuner, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.

Danmark er inddelt i 98 kommuner, og der skal vælges en kommunalbestyrelse til hver kommune.

Ved det regionale valg i 2005 blev der for første gang valgt medlemmer til regionsrådene, som blev etableret i forbindelse med strukturreformen/kommunalreformen.

Der er fem regioner i Danmark, der alle har et regionsråd. Der skal vælges 41 medlemmer til hvert regionsråd.

Fordelingen af mandater - dvs. den måde kandidatlisterne (partierne) får pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd på i forhold til de stemmer, kandidatlisterne har fået - er anderledes end ved folketingsvalg. Ved kommunale valg og regionale valg er der ingen spærregrænse, dvs. at man lettere kan blive valgt ind med bare ét mandat.

Ved kommunale og regionale valg har de kandidatlister, der opstiller til det pågældende valg, mulighed for at støtte hinanden ved at indgå valgforbund eller listeforbund. Kandidatlister, der indgår i valgforbund eller listeforbund, betragtes som én kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater de enkelte kandidatlister har fået. Kandidatlisterne kan derfor ved at indgå i valgforbund eller listeforbund i nogle situationer opnå en mandatmæssig fordel og mindske stemmespildet.

Enhver kan klage over et afholdt kommunal- og regionalvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt.

Hvis du ønsker at klage, skal du senest en uge efter valgdagen henvende dig til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der så vil behandle din klage.

• Valg, se tidligere resultater

• Om folketingsvalg
• Om folkeafstemninger