Tiltrækning og Tilknytning af Unge-udvalget
Frederikshavn Byråd har nedsat et midlertidigt udvalg, som skal arbejde på at gøre Frederikshavn Kommune til et af de bedste steder for unge inden 2040
Byrådet godkendte på deres møde 31. januar 2024 kommissoriet for et nyt §17 stk. 4-udvalg, som skal gøre Frederikshavn Kommune til et af de bedste steder at være for unge inden 2040. Udvalget har fået navnet: Tiltrækning og Tilknytning af Unge til kommunen
Udvalget fungerer i perioden 1. marts 2024 til 28. februar 2025 og skal sikre et stærkt fokus på udviklingsmulighederne for unge. Udvalget skal desuden sætte rammerne for en langsigtet udvikling, der skal skabe innovative ungemiljøer, som kan omhandle alt fra studieboliger og uddannelse til iværksætteri.
Udvalgsmedlemmer
Christina Lykke Eriksen (S), formand
Gitte Kiilerich (S)
Lone Haugaard (V)
Laura Bærbach Nybro Christensen, medlem af Ungebyrådet
Pernille Ørnbøl Østergaard Jørgensen, medlem af Ungebyrådet
Mikkel Arne Egelund, youtuber, tv-vært og pædagog
Pia Ankerstjerne, direktør MARTEC
Hvad er et §17 stk. 4-udvalg?
§17, stk. 4-udvalg er midlertidige politiske udvalg, som er nedsat i henhold til Styrelsesloven. Et § 17 stk. 4-udvalg kan nedsættes til at varetage særlige opgaver, eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for byråd, økonomudvalg eller de øvrige politiske udvalg. Navnet refererer til den paragraf i Styrelsesloven, der giver mulighed for at nedsætte sådanne udvalg.
Udvalget Tiltrækning og Tilknytning af Unge til kommunen refererer til Økonomiudvalget.
Mødedatoer 2024 og 2025
7. maj 2024, kl. 16-18
4. juni 2024, kl. 15-17
14. august 2024, kl. 18-20
10. september 2024, kl. 16-18
22. oktober 2024, kl. 16-18
17. december 2024, kl. 16-20
21. januar 2025, kl. kl. 16-18
25. februar 2025, kl. kl. 16-18