Gå til hovedindhold

Budget 2023

Samtlige partier i byrådet står bag Frederikshavn Kommunes budget for 2023

Lystbåde til kajs

Indhold

    Budgetaftale 2023

    I budgettet for 2023 er der samlet set balance mellem kommunens indtægter og udgifter.

    Portrætfoto i sort-hvis af borgmester Birgit S. Hansen

    Samtlige partier i byrådet står bag Frederikshavn Kommunes Budget 2023. Når alle partier tager ansvar, er der ro, stabilitet og sikkerhed om retningen for kommunens økonomi. Det er vigtigt i en foranderlig verden, hvor usikkerhederne afløser hinanden. COVID-19-udgifter, krig i Ukraine og ukrainske fordrevne til vores kommune, energikrise, inflation og demografiske forandringer er faktorer, som vi ikke kan holde for.

    Kommunens økonomi har vi styr på, for så vidt angår de ting, vi selv kan styre. Vi ønsker ikke at efterlade regningen i børneværelset, og vi afdrager derfor ekstra 60,9 mio. kr. på vores gæld. Det frigiver årligt 3,2 mio. kr. fra afdrag, som vi kan bruge på drift.

    Det ændrer ikke ved, at vi har en bunden opgave, der hedder at reducere budgetterne med en procent. Det svarer til cirka 30 mio. kr. om året. Denne øvelse er nødvendig, fordi vores befolkningstal falder, og det betyder færre indtægter.

    Politisk har vi valgt at prioritere vores børn og unge i kommunen. Vi skåner Børne- og Ungdomsudvalget for 1 procent besparelsen svarende til 9,5 mio. kr. i 2023, således at indsatserne for børn og unge kan få fuldt fokus. Vi er lykkes med i fællesskab mellem udvalgene at finde 21,3 mio. kr. i budgettet i 2023, der skal skabe bedre mulighed for at give den nødvendige støtte og opbakning til børn og familier, der har
    det svært, og for, at de kan få den hjælp, de har brug for.

    Vi skal gøre mere for skoleelever og unge, der ikke er kommet i gang med job eller uddannelse. Vi etablerer et tværfagligt team, der via en håndholdt indsats guider og forbedrer de unges muligheder for at klare sig i skolen, gennemføre en uddannelse og  mestre livet. Det sker ved at omlægge nuværende indsatser på Børne- og Ungdomsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalgets områder.

    På sundheds- og ældreområdet prioriterer vi indsatsen for at støtte dem, der har et lille og begrænset netværk med en Trivselspulje til at understøtte aktiviteter, der giver mulighed for at blive en del af fællesskabet.

    Vi prioriterer at opretholde tilbuddene om rehabilitering i Skagen, og vi friholder Fontænehuset og Lille-Skolen for 1 %-besparelsen.

    Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland samarbejder om på sigt at samle sundhed og træning på sygehuset i Frederikshavn. Indtil videre samles sundhedsdelen på sygehuset og træning/genoptræning på Phønix i Frederikshavn.


    Forligspartierne har afsat midler i 2023 og årene frem til at realisere planerne.
    På arbejdsmarkedsområdet prioriterer vi en konkret indsats, der kan mærkes hos vores borgere og virksomheder. Vi afsætter midler i 2023 og 2024 til at arbejde målrettet med at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere.

    Udvidelsen af Sæby Havn er en investering, der allerede giver bonus. I 2023 investerer vi i at komme helt i mål med en legeplads, spuleplads og 20 skure, og vi prioriterer at
    bakke op om Vandsportens Hus.

    Vi afsætter midler til det fortsatte arbejde med udbygning af cykelstier/2-1 veje og med fornyelse af veje og stier med belægninger.

    Vi bliver færre i vores kommune. Det betyder også færre indtægter. Den udvikling skal stoppes. Vi vil være flere. Vi prioriterer derfor en analyse af, hvad vi konkret kan gøre for at få flere indbyggere.


    Vi prioriterer at byggemodne, hvor det ikke sker af sig selv via private investorer. I 2023 afsætter vi midler til byggemodning af 6-8 byggegrunde i Østervrå, hvor mange børnefamilier finder det attraktivt at bygge hus.

    Som grøn kommune prioriterer vi at investere i udvikling af grønne erhvervsarealer i Frederikshavn, der skal fremme muligheder for grøn omdannelse, genanvendelse, omsætning og jobskabelse.

    Det er i kommunen som i vores private hjem; når udgifterne stiger ét sted, og indtægterne ikke følger med, så må vi spare et andet sted. I forligspartierne tager vi ansvaret på os og står på mål for prioriteringerne og de valg og fravalg, vi har
    foretaget. Vi kører med en ”sikker hånd på rattet”, således vi kan sikre kommunens økonomi, levere en anstændig service over for vores borgere og et trygt arbejdsmiljø for vores 5.500 ansatte.

    Med venlig hilsen

    Birgit S. Hansen
    Borgmester

    I budgetaftalen for 2023 prioriteres en række områder, hvoraf nogle nævnes i dette afsnit.

    Den samlede budgetaftale fremgår af Frederikshavn Kommune Budget 2022-2025 i afsnittet ”generelle bemærkninger”.

    Vi vil være flere

    Befolkningstilbagegangen i Frederikshavn Kommune er formentlig den største udfordring, som kommunen står over for. Det er en udvikling, som skal vendes. Færre borgere betyder færre indtægter og færre indtægter betyder lavere service.

    Der iværksættes en afdækning med ekstern bistand af, hvilke helt konkrete indsatser, der kan iværksættes for at øge tilflytningen til kommunen.

    Af mere konkrete bosætningsinitiativer byggemodnes der seks grunde i Østervrå og der afsættes 1,5 mio. kr. i 2023 til at understøtte løbende indsatser i puljen ”By og Opland”.

    Børne- og Familieområdet

    Allerede forud for budgetforligt var der prioriteret 21,3 mio. kr. i 2023 og frem til Børne- og Ungdomsudvalget. Beløbet er beskrevet senere i denne informationsudgave.

    I forbindelse med budgetforliget blev der afsat 1,0 mio. kr. til en målrettet inklusionsindsats i Folkeskolen.

    Der afsættes 2,0 mio. kr. årligt til løn og indsatser til etablering af et tværgående ressourceteam - der med konkrete indsatser skal støtte og hjælpe de enkelte institutioner, skoler, familier med målrettet råd og vejledning om initiativer i klassen, skolen, familien og hvor behovet for konkret støtte bedst gives. Den unge har brug for at opleve alternativer og blive understøttet i, at der kan være en anden vej at gå og så samtidig opnå sit mål/sin drøm. Der skal arbejdes med klasserumsledelse, fællesskaber , undervisningsmetoder og -former, mangfoldighed, gensidige respekt mellem den enkelte med behov og kommunens samlede indsats over for familien, mellem skole, kommune og erhvervslivet.

    Ældre og sundhed

    Der er stort fokus på, at der skal arbejdes med støtte til den gruppe, som har et lille eller begrænset netværk. Der afsættes 1,0 mio. kr. årligt til udvidelse af ”klippekortordningen” for ældre.

    På rehabiliteringsområdet prioriteres der 0,3 mio. kr. til at videreføre den specialiserede indsats i Skagen. På handicap- og psykiatriområdet afsættes der 0,1 mio. kr. til eksempelvis instrumenter til dagtilbuddene, ladcykler og understøttelse af koncerter på botilbud.

    Teknik og Havne

    Der er afsat midler til etablering af legeplads, spuleplads og 20 skure på Sæby Havn som den sidste del af projektet omkring havneudvidelsen i Sæby. Endvidere er der afsat 2,0 mio. kr. til Vandsportens Hus.

    Der er afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte arbejdet med at forny belægningen på veje og stier samt udbygge cykelstier/ 2-1 veje med fokus på sikre skoleveje.

    Ekstraordinært afdrag på gæld

    I budgetforliget blev det aftalt, at der skulle foretages et ekstraordinært afdrag på kommunens langfristede lånegæld på 60,9 mio. kr. Afdraget blev betalt ind allerede i november 2022 for at få den fulde effekt på renter og afdrag i hele 2023.

    Med nedbringelsen frigøres der i hvert af de efterfølgende år 3,2 mio. kr. som følge af lavere udgifter til renter og afdrag.

    Hvert år aftaler Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen de overordnede rammer for kommunernes økonomi.

    Budgetaftalens overordnede rammer:

    1. Serviceudgifter
      Servicerammen i 2023 udgør samlet 287,4 mia mia. kr.
      (I Frederikshavn Kommunes budget er indregnet 2.984,4 mio. kr. til serviceudgifter).
    2. Anlæg
      Kommunerne må anvende 18,5 mia. kr. på anlæg
      i 2023 (I Frederikshavn Kommune er indregnet 130,6 mio. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2023).

    Det er resultatet af budgetaftalen mellem KL og regeringen, som lægger de overordnede rammer for kommunernes budgetter – herunder lofter over kommunernes
    serviceudgifter og anlægsudgifter.

    På baggrund af aftalen udarbejder hver enkelt kommune sit eget budget, men da kommunerne risikerer økonomisk straf, hvis budgetterne ikke ligger inden for rammerne, så følger KL løbende op på, om kommunerne samlet set overholder rammen. Dette sker bl.a. ved at alle landets borgmestre samles og vurderer budgetsituationen og aftaler, hvordan hver enkelt kommune kan bidrage
    til den samlede aftaleoverholdelse.

    De foreløbige optællinger viser, at det er lykkedes for kommunerne at overholde den samlede ramme for service- og anlægsudgifter. Der er således ikke udsigt til en
    sanktion for budgetterne på udgiftssiden i 2023. Det lykkedes imidlertid ikke for kommunerne at holde skatterne i ro, hvilket er et lovfæstet krav og dette udløser en sanktion fra staten.

    Samlet set stiger de kommunale skatter med 300 mio. kr., og det betyder en tilsvarende reduktion i det bloktilskud staten yder til kommunerne. I 2023 betales 75% af reduktionen af de kommuner, som har hævet skatten, mens de resterende 25% dækkes af alle kommuner. For Frederikshavn Kommune betyder det, at der forventes
    en reduktion i kommunens indtægter i 2023 på 2,3 mio. kr. som følge af sanktioner på skatteområdet.

    Driftsudgifter fordelt på udvalg

    Diagrammet viser fordelingen af Frederikshavn Kommunes driftsbudget på 4,3 mia. kr. på udvalgsniveau.
    Hvert udvalg har én driftsbevilling.

    Den procentvise fordeling

    Arbejdsmarkedsudvalget: 26 %
    Børne- og Ungdomsudvalget: 22 %
    Kultur- og Fritidsudvalget: 5 %
    Social- og Sundhedsudvalget: 32 %
    Teknisk Udvalg: 3 %
    Økonomiudvalget: 11,3%
    Pulje til reservation af servicerammen: 1 %

    Driftsudgifter fordelt på hovedområder

    Den største andel af kommunens driftsudgifter anvendes til serviceudgifter. Serviceudgifterne er de driftsudgifter, som betaler for de store serviceområder som skoler, daginstitutioner, ældrepleje osv.

    Der er med andre ord tale om de driftsudgifter kommunerne har i forbindelse med at levere serviceydelser til borgerne.

    Fordelingen mellem hovedområderne er:
    (alle beløb i 1.000 kr.) 

    Serviceudgifter: 2.984.386 kr.
    Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter: 272.627 kr.
    Driftsudgifter til ældreboliger: 7.409 kr.
    Overførsler: 1.128.402 kr.
    Takstfinansieret: 1.889 kr.

    Byrådet prioriterer indsatsen for sårbare børn og unge, som har brug for ekstra støtte

    Vi oplever i Frederikshavn Kommune et stigende behov for ekstra støtte til børn og unge, der har det svært. Antallet af anbringelser er øget.

    Det samme gælder behovet for indsatser, der forebygger anbringelser - fx familiebehandling for familier med børn under 18 år og bo hjemme- støtte for børn og unge, der har brug for støtte til at bo hjemme, og for unge, som har brug for støtte til at bo i egen bolig.

    For at honorere det øgede behov har byrådet omfordelt midler og tilført området yderligere 21,3 mio. kr. i 2023 og frem. Omfordelingen af midler skal sikre, at udfordrede familier får nødvendig hjælp, og børn og unge, som har det svært, får hjælp og støtte, der hvor de er.

    Kommunens medarbejdere leverer allerede i dag en tværfaglig indsats for at hjælpe unge på kanten. Der er et politisk ønske om, at vi skal gøre det endnu bedre for at understøtte sårbare unge 15-25 årige. Udgangspunktet er at opbygge en model for en tværfaglig håndholdt indsats, der guider udfordrede unge og giver dem bedre
    muligheder for at klare sig i skolen, gennemføre en uddannelse og mestre livet.

    Forligsparterne har i budgettet afsat 1,0 mio. kr. til en målrettet inklusionsindsats i folkeskolen. Indsatsen har fokus på, at færre elever udskilles til specialtilbud og dermed bevarer tilknytningen til deres lokale skole og det lokalsamfund, de vokser op i.

    Anlægsbudgettet fordelt på politiske udvalg

    Økonomiudvalget: 35.158 mio. kr.  
    Kultur- og Fritidsudvalget: 3,402 mio. kr.
    Teknisk Udvalg: 88.557 mio. kr. - heraf er 7.356 mio. kr. lånefinansieret
    Plan- og Miljøudvalget: 1.337 mio. kr.

    De største anlægsprojekter i 2023

    Veje og cykelstier: 40,2 mio. kr.
    Bygningsvedligeholdelse: 25,7 mio. kr.
    Effektiv udnyttelse af bygninger og anlæg: 11,0 mio. kr..
    Energirenoveringer: 4,9 mio. kr.

    Fordeling af indtægter

    Kommunens indtægter på 4,5 mia. kr. består af skatter (kommuneskat, grundskyld, selskabsskatter, dækningsafgifter (på offentlige ejendomme), dødsboskat, forskerskat
    og tilskuds- og udligningsmidler fra staten.

    Den største selvstændige indtægtskilde for Frederikshavn Kommune er indkomstskatten mens selskabsskatter, dækningsafgifter på offentlige ejendomme dødsboskatten og forskerskat hver udgør ca 1% af de samlede indtægter.

    Tilskud og udligning: 1.473.865.000 kr.

    Kommuneskat: 2.740.105.000 kr.

    Selskabsskatter: 51.117.000 kr.

    Dødsboskat: 5.663.000 kr.

    Forskerskat: 300.000 kr.

    Grundskyld: 267.812.000 kr.

    Dækningsafgifter: 4.013.000 kr.

    Udvikling i kommunens langfristede lånegæld ultimo året (1.000 kr.)

    2021: 986.862
    2022: 993.629
    2023: 827.144
    2024: 758.860
    2025: 688.458
    2026: 615.901

    Befolkningstal pr. 1. januar. 2021 og 2022 er faktiske tal mens 2023-2026 er en prognose. Kilde www.dst.dk

    2021: 59.039
    2022: 58.878
    2023: 58.542
    2024: 58.323
    2025: 57.956

    Aldersfordeling i befolkningsprognose for 2023

    0-2 år: 1.407
    3-5 år: 1.572
    6-16 år: 6.427
    17-24 år: 4.139
    25-64 år: 28.358
    65-84 år: 14.683
    85+: 1.956

    Udviklingen i aldersfordelingen fra 2021-2022 med faktiske tal og prognose frem til 2025

    0-2 år

    2021: 1.446
    2022: 1.458
    2023: 1.407
    2024: 1.404
    2025: 1.418
    2026: 1.437

    3-5 år

    2021: 1.600
    2022: 1.601
    2023: 1.572
    2024: 1.536
    2025: 1.512
    2026: 1.503

    6-16 år

    2021: 6.583
    2022: 6.459
    2023: 6.427
    2024: 6.327
    2025: 6.239
    2026: 6.151

    17-24 år

    2021: 4.259
    2022: 4.126
    2023: 4.139
    2024: 4.159
    2025: 4.130
    2026: 4.079

    25-64 år

    2021: 29.363
    2022: 28.866
    2023: 28.358
    2024: 28.075
    2025: 27.782
    2026: 27.462

    65-84 år

    2021: 14.378
    2022: 14.509
    2023: 14.683
    2024: 14.769
    2025: 14.933
    2026: 15:139

    85+ 

    2021: 1.810
    2022: 1.859
    2023: 1.956
    2024: 2.053
    2025: 2.127
    2026: 2.185

    Total

    2021: 59.039
    2022: 58.878
    2023: 58.542
    2024: 58.323
    2025: 58.141
    2026: 57.956

    Med en ny trivselspulje rækker forligsparterne ud efter særligt sårbare borgere

    Trivselspuljen på 0,1 mio. kr. skal understøtte borgere, der har et lille og begrænset netværk.

    Indsatsen er inspireret af tiltag, der skabte glæde under corona. Pengene kan fx anvendes til fællesspisning, koncerter, oplæsninger på biblioteket som vejen til at blive en del af fællesskabet.

    Fontænehuset i Frederikshavn friholdes for 1% besparelsen. Fontænehuset er for alle over 18 år, som har eller har haft en sindslidelse. Lille- Skolen friholdes ligeledes for 1%-besparelsen. Lille-Skolen er et tilbud om undervisning for voksne sindslidende, bl.a. med fokus på forberedelse til uddannelse.

    Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland indgår i et sundhedssamarbejde med en fælles ambition om, at både sundhed og træning på sigt skal samles på sygehuset i Frederikshavn. I første ombæring samles sundhedsdelen på sygehuset og træning/genoptræning på Phønix i Frederikshavn. Forligspartierne har afsat 0,7 mio.
    kr. i 2023 og frem til at realisere planerne.

    Forligsparterne prioriterer, at der fortsat er tilbud om rehabilitering i Skagen og har i budgettet afsat 0,3 mio. kr. i 2023 og frem til at videreføre den specialiserede indsats.

    Forud for budgetforliget foretages der en lang række ændringer i budgettet i forbindelse med Økonomiudvalgets – og fagudvalgenes arbejde med budgettet.

    Frederikshavn Kommune har de seneste år foretaget en årlig budgetreduktion på 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til ca. 30 mio. kr. Der bliver imidlertid også tilført budgettet nye midler hvert år. I 2023-budgettet er der bl.a. sket følgende ændringer i budgetprocessen:

    1. Regulering for pris- og lønstigninger: 117,7 mio. kr.
    2. Børne- og Ungdomsudvalget friholdt for 1%-besparelse: 9,5 mio. kr.
    3. Specialindsatsen på dagpasningsområdet: 3,0 mio. kr.
    4. Tilført til Center for Familie: 18,3 mio. kr.

    Pris- lønreguleringen sikrer, at hvert enkelt budgetbeløb i kommunen forøges med de forventede stigninger i priser og lønninger. Pris- og lønreguleringen sikrer på den måde, at budgetterne i den kommunale organisation bevarer deres købekraft.

    Det er en politisk beslutning og prioritering i Frederikshavn Kommune, at alle budgetter reguleres med de forventede pris- og lønstigninger. I 2023 forventes der markant højere pris- og lønstigninger end der har været set i de seneste års budgetlægninger.
    Reguleringen betyder, at der lægges 117,7 mio. kr. ind i budgettet.

    Forud for budgetforliget var det besluttet, at Børne- og Ungdomsudvalget – og dermed skole, børnepasning og familieområdet mv.– ikke skulle bidrage til 1%-besparelsen. Dermed blev der ført 9,5 mio. kr. tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget.
    Center for Familie har oplevet et stigende pres på udgifterne.

    Det blev besluttet forud for budgetforliget, at der skulle tilføres Center For Familie 6,5 mio. kr. for at sikre et budget som svarer til 2022-niveauet samt et yderligere løft på 11,8 mio. kr. som skal sikre en økonomi, der matcher udviklingen i antallet og tyngden
    af sager på familieområdet. Tilførslen er sket som en omprioritering inden for det eksisterende budget.

    Frem mod 2030 træder flere seniorer ud af arbejdsmarkedet, end der træder unge ind. Arbejdsstyrken bliver dermed mindre i Frederikshavn Kommune. Beskæftigelsesindsatsen er rettet mod at få ledige i job, give unge en uddannelse og hjælpe borgere på kanten ind på arbejdsmarkedet for at imødekomme lokale virksomheders behov for arbejdskraft.

    Kommunen har relativt mange borgere på sygedage, og erfaringen viser, at jo længere tid der går, jo sværere er det at komme tilbage på job. Hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen er vigtig – ikke bare for den enkelte, men også for virksomhederne. Forligspartierne prioriterer derfor en konkret og målrettet indsats med 1,8 mio. kr. for at nedbringe antallet, der er på sygedagpenge.

    Jobcentret har fokus på brug af opkvalificering og jobsøgning, når en sygemeldt borger uden tilknytning til arbejdsmarkedet er på vej til en raskmelding. Samtidig får virksomhederne råd og sparring om, hvordan de bevarer virksomheden sygemeldte medarbejders tilknytning til virksomheden, og hvordan virksomheden kan støtte den sygemeldte bedst muligt i at vende tilbage til arbejdet.

    Udvidelsen af Sæby Havn i 2022 har allerede givet bonus. Nu ønsker forligsparterne at komme helt i mål med faciliteter, der kan skabe endnu mere liv på havnen; nemlig en legeplads til de mindste, en spuleplads og de sidste 20 skure, som man har mulighed for at leje.

    Forligsparterne har afsat et éngangsbeløb på 3,6 mio. kr. i 2023 til færdiggørelse af Sæby Havn.

    Minus er lig med indtægter, overskud og opsparing. Beløb i 1.000 kr.

    Det skattefinansierede område

    Skatter: -3.069.009
    Udligning og generelle tilskud: -1.473.865
    Driftsudgifter i alt: 4.339.077
    Renter m.v.: 12.256


    Resultat af ordinær driftsvirksomhed: -191.542
    Anlæg - inkl. salgsindtægter: 128.454


    Resultat af det skattefinansierede område: -63.088
    Resultat af forsyningsområder: 407


    Resultat i alt: -62.680
    Optagne lån: -27.356
    Afdrag på lån (langfristet gæld): 79.354
    Øvrige balanceforskydninger: 18.277


    Forbrug af kassen 2022: -7.595

    (- = indtægt, overskud og opsparing)

    Frederikshavn Kommunes overskud på ordinær drift er på 191,5 mio. kr. Det er dette tal, som ifølge kommunens økonomiske målsætning, minimum skal være på
    180 mio. kr.

    Som det fremgår, er overskuddet på ordinær drift ikke det samme som årets opsparing til kassen. Overskuddet på ordinær drift skal således finansiere de af kommunens
    anlægsudgifter, som ikke er lånefinansierede, afdrag på lån samt balanceforskydninger.

    Frederikshavn Kommune har målrettet arbejdet i retning af at sikre en stabil og fornuftig likviditet. Ved udgangen af oktober 2022 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 362,7 mio. kr.

    Budgettet indeholder et forbrug af kassen på 7,6 mio. kr. Målsætningen om en gennemsnitlig likviditet på minimum 130 mio. kr. forventes at kunne overholdes.

    Det bemærkes, at der afdrages 79,4 mio. kr. mens der optages nye lån for 27,4 mio. kr. Dermed afdrages der netto 52,0 mio. kr. på kommunens langfristede gæld.

    I forbindelse med budgetforliget for 2023 blev det aftalt, at der skulle ske ekstraordinært afdrag på kommunens langfristede lånegæld for 60,9 mio. kr. Da afdraget allerede blev betalt i 2022 fremgår det ikke afdragene i 2023.

    Børnepasning 0-2 år

    Dagpleje heldagsplads - pr. måned: 3.064,00 kr.
    Vuggestue heldagsplads - pr. måned: 3.285,00 kr.

    Børnepasning 3-5 år

    Heldagsplads - pr. måned: 1.940,00 kr. 
    Frokosttakst - pr. måned: 626,00 kr.

    SFO I (0.-3. klasse)

    Morgenplads - pr. måned: 540,00 kr.
    Eftermiddagsplads - pr. måned: 1.595,00 kr.
    Fuldtidsplads - pr. måned: 2.135,00 kr.
    Aftenmodul - pr. måned: 554,00 kr.

    SFO II (fra 4. klasse)

    Morgenplads - pr. måned: 540,00 kr.
    Eftermiddagsplads - pr. måned: 695,00 kr.
    Fuldtidsplads - pr. måned: 1.235,00 kr.
    Aftenmodul - pr. måned: 554,00 kr.


    Øvrige takster

    Frederikshavn Svømmehal

    Børn: 36 kr.
    Voksne: 62 kr.
    Børn 10-turskort: 320 kr.
    Voksne 10-turskort: 530 kr.

    Renovation

    Helårsboliger med tømning hver uge:
    Dagrenovation, 240 l minicontainer pr. år: 2.225,98 kr.
    Dagrenovation, 400 l minicontainer pr. år: 3.831,34 kr.
    Dagrenovation, 660 l minicontainer pr. år: 3.283,38 kr.

    Seks maritime foreninger, der har haft aktiviteter ved Sæby Havn i årevis, står bag idéen om at etablere Vandsportens Hus. Formålet med Vandsportens Hus er at styrke havnens
    og foreningslivets stærke profil som et aktivt og dynamisk miljø og skabe et naturligt samlingssted med moderne faciliteter for alle i Sæby på tværs af køn, alder, aktiviteter og interesser.

    Forligsparterne deler ønsket om at skabe et levende miljø, hvor Vandsportens Hus er åbent hele året fra morgen til aften, og hvor et bredt udvalg af aktiviteter kan være med
    til at styrke ambitionerne om at gøre Sæby endnu mere attraktiv at flytte til og besøge. For at bakke op om projektet og øge mulighederne for at søge fondsmidler til etablering
    af Vandsportens Hus er der afsat et éngangsbeløb på 2 mio. kr. i 2023.

    Vi bliver færre i Frederikshavn Kommune. Det gør vi, fordi der bliver født færre, end der dør. Vi vil være flere, der kan være med til at skabe liv, bidrage til vækst og udvikling af vores kommune. Derfor har byrådet sat et analysearbejde i gang, som skal give os konkrete forslag til handlinger, der kan stoppe tendensen med faldende befolkningstal.
    For at blive flere, skal der sættes en målrettet indsats i gang. En indsats, der giver flere
    lyst til at bevare tilknytningen til deres hjemby og flytte tilbage til kommunen efter endt uddannelse. En indsats, som kan skabe mere synlighed om kommunens herligheder og øge tiltrækningen af mennesker, der ønsker at bosætte sig her.

    Vi byggemodner der, hvor det ikke sker af sig selv ved private investorer. Vi har tidligere udstykket 31 grunde på Bakkevænget i Østervrå, hvor 27 af grundene allerede er solgt, og to er reserveret.

    Forligsparterne sætter 2 mio. kr. af i 2023 til byggemodning af endnu 6-8 byggegrunde i Østervrå, der er attraktive for børnefamilier, som gerne vil bo tæt på skole, børnehave, dagpleje, fritidsklub, ungdomsklub, idrætscenter og kulturhus og med direkte udsigt til åbent landskab.

    I Frederikshavn Kommune har vi arbejdet aktivt med grøn omstilling i 15 år. De grønne ambitioner deler vi med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Forligsparterne investerer 0,5 mio. kr. i 2023 til det konkrete arbejde med udvikling af grønne erhvervsarealer i Frederikshavn, der skal fremme muligheder for grøn omdannelse, genanvendelse, omsætning og jobskabelse.

    Skatteprocent

    Kommuneskat: 26,2% 
    Grundskyld: 13,4 promille 
    Kirkeskat: 1,03%

    Indbyggertal

    Pr. 1. august: 58.252

    Areal

    64.276 hektar