Budget 2025
24 af byrådets 29 medlemmer står bag Frederikshavn Kommunes Budget 2025
Budgetaftale 2025
I budgettet for 2025 er der samlet set balance mellem kommunens indtægter og udgifter.
Vi er 24 ud af byrådets 29 medlemmer, der står bag budgettet for 2025. Den brede opbakning til budgettet betyder, at vi tager ansvar for og arbejder sammen om noget så vigtigt som kommunens budget, der berører borgere, ansatte og virksomheder. Med aftalen har vi styr på økonomien og bruger ikke flere midler, end vi har indtægter til.
I budgettet har vi fået et nyt stort område ind. Med overtagelse af Frederikshavn Havn bliver kommunens økonomi direkte påvirket af, hvordan det går på havnen. Havnen har i øjeblikket et årligt underskud på 62 millioner kroner. Men i denne budgetlægning er vi lykkedes med, at havnens økonomi ikke rammer den direkte borgernære velfærd.
Vi har fundet midlerne ved at reducere kommunens anlægsudgifter og havnens driftsudgifter. Det er en høj prioritet, at havnen på sigt overgår til en anden selskabsform og dermed kommer ud af kommunens økonomi.
Igen i år har det været muligt at skabe et råderum, vi kan bruge til varige driftsudgifter. Råderummet er blandt andet skabt ved, at bruge af de engangsmidler, vi har modtaget for 2025, til ekstraordinært at afdrage 54,9 mio. kr. på lånegælden. De sparede afdrag bruger vi i stedet til løbende driftsudgifter.
Råderummet har vi hovedsagelig prioriteret til vores kerneområder, som er børn, skoler og ældre.
Familieområdet prioriteres højt, og her er vi enige om, at der skal være realistiske budgetter på området. Derfor tilføres 6 millioner kroner årligt til ekstra støtte til de børn og unge, der har det svært.
Forligsparterne er enige om, at folkeskoleområdet skal tilføres 7 millioner kroner årligt til prioritering af klasserumsledelse og 2-voksenordninger. Det skal styrke elevernes faglige og sociale færdigheder. Herudover skal der bruges midler til lejrskoler, som er en del af et godt skoleliv. Der skal ligeledes afsættes midler til en årlig belønning til skolepatruljer, der er med til at sikre en sikker skolevej for alle elever.
Vi prioriterer, at ældreområdet tilføres 10 millioner kroner årligt. Det bliver mere udfordrende at rekruttere medarbejdere til området, som følge af områdets store ændringer med flere ældre og flere med kroniske sygdomme. Derfor er der behov for at prioritere medarbejdernes trivsel og sundhed. Medarbejdernes motivation, faglighed og trivsel er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø og for at fastholde vores dygtige medarbejdere til trods for de ændringer, der er på deres arbejdsområde.
Forligsparterne fastholder tilgangen på ældreområdet om, at ”den, der kan selv, skal selv”. Tilgangen er afsættet for, at vi kan hjælpe dem, der ikke længere kan selv. Dette gøres ved at prioritere både rehabilitering og behovsbestemte indsatser.
Til Grøn trepart og klimatilpasningsindsatser afsættes yderligere midler. Der er enighed om, at håndtering og sikring af arbejdet med større og hyppigere vandmængder prioriteres først.
Inden for kommunens tværgående ejendomsstrategi skal der i de kommende år opprioriteres yderligere med fokus på ”Når vi flytter sammen”. Arbejdet skal prioriteres ekstraordinært i en treårig periode, og der afsættes 9 millioner kroner til forbedrende tiltag, som skal sikre multifunktionel brug af kommunens bygninger.
Forligsparterne er bevidste om, at når der foretages valg, sker der også fravalg. Vi tager ansvaret for det og står på mål for disse prioriteringer. Vi har skabt et budget, der er i balance, og hvor der er styr på økonomien, så vi kan levere en anstændig service over for jer borgere og et trygt arbejdsmiljø for alle vores ansatte.
Med venlig hilsen
Karsten Thomsen, borgmester
Budgetaftale 2025
I budgetaftalen for 2025 prioriteres en række områder, hvoraf nogle nævnes i dette afsnit.
Familieområdet
Børn og unge, der har det svært og har behov for ekstra støtte, prioriteres fortsat højt som en del af dette budget. Der er enige om, at der skal være realistiske budgetter, hvorfor forøgelsen af familieområdets budget med 6,0 mio. kr./årligt fastholdes.
Folkeskolen
Der er enige om en øget kvalitetsindsats i folkeskolen, hvilket betyder at klasserumsledelse og 2-voksenordninger, skal prioriteres til styrkelse af elevernes faglige og sociale færdigheder. Lejrskoler er en del af et skoleliv og prioriteres. Der afsættes 0,1 mio. kr. årligt til skolepatrulje belønning. Der tilføres 7,0 mio. kr. årligt til løft af folkeskolen.
Fritidstilbud
Der er enige om at der, med afsæt i den kommende rapport om børn og unges fritid, de faglige input og de afholdte dialogmøder, skal findes nye tilbud til børn og unge. Der er desuden enige om, at der i Frederikshavn by skal være et klubtilbud i midtbyen, som kan rumme flere kommunale tilbud for vores børn og unge på én samlet adresse i byen.
Ældreområdet
Der er enige om at tilføre 10,0 mio. kr. årligt til ældreområdet. Der er enige om at prioritere ældreområdet – herunder demensindsatsen. Ældreområdet står over for store forandringer dels som følge af væsentlig flere ældre og heraf også ældre med flere kroniske sygdomme og dels som følge af, at der i fremtiden bliver færre unge, som kan rekrutteres til sektoren. Det betyder, at arbejdsmiljøet kan komme under pres. Der er derfor behov for at prioritere medarbejdernes trivsel og sundhed. En stærk faglig tilknytning og udvikling inden for ældreområdet er afgørende for et godt afsæt for denne forandring. Medarbejdernes motivation, faglighed og trivsel er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø. Dette er også en forudsætning for at kunne fastholde vores dygtige medarbejdere trods væsentlige forandringer. Forligsparterne fastholder tilgangen om, at "Den, der kan selv, skal selv”, men vi skal også skabe grundlag for at tage vare på mennesker, hvor det ikke længere er en mulighed. Dette gør vi ved at prioritere både rehabilitering og en behovsbestemt indsats.
Grønomstilling og infrastruktur
Grøn trepart/Klimatilpasningsindsatser skal prioriteres yderligere. Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2025 og 0,5 mio. kr. frem til og med 2027. Der er enige om, at håndteringen og sikringen af arbejdet med større og hyppigere vandmængder prioriteres først. Der afsættes 5,0 mio. kr. til etablering af cykelstier/2-1 veje i hele kommunen, til forbedring af fremkommeligheden for cyklister.
Udvikling
Samarbejdet med civilsamfundet skal styrkes og prioriteres i fremtiden. Der nedsættes et midlertidig udvalg (§17,4). Udvalget skal arbejde med forventninger og muligheder for inddragelse af civilsamfundet. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdet i forligskredsen.
Aftale mellem KL og regeringen
Hvert år aftaler Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen de overordnede rammer for kommunernes økonomi
Serviceudgifter
Servicerammen i 2025 udgør samlet 324.421,0 mio. kr. (I Frederikshavn Kommunes budget er indregnet 3.190,4 mio. kr. til serviceudgifter).
Anlæg
Kommunerne må anvende 20.404,2 mio. kr. på anlæg i 2025 (I Frederikshavn Kommune er indregnet 85,6 mio. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2025).
Det er resultatet af budgetaftalen mellem KL og regeringen, som lægger de overordnede rammer for kommunernes budgetter – herunder lofter over kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter.
På baggrund af aftalen udarbejder hver enkelt kommune sit eget budget, men da kommunerne risikerer økonomisk straf, hvis budgetterne ikke ligger inden for rammerne, så følger KL løbende op på, om kommunerne samlet set overholder rammen. Dette sker bl.a. ved at alle landets borgmestre samles og vurderer budgetsituationen og aftaler, hvordan hver enkelt kommune kan bidrage til den samlede aftaleoverholdelse.
De foreløbige optællinger viser, at det for kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter forventes at de lander tæt på den aftalte ramme med regeringen. Der afventes den endelige opgørelse fra Danmarks Statistik af tallene og på den baggrund vil regeringen ved en evt. overskridelse af rammerne træffe afgørelse om der skal ske sanktion for budgetterne på udgiftssiden i 2025. Det lykkedes imidlertid for kommunerne at holde skatterne i ro, hvilket betyder, at det ikke udløser en sanktion fra staten.
Familieområdet
Frederikshavn Kommune lægger vi stor vægt på at støtte børn og unge, der har det svært. Derfor øger vi budgettet med 6 millioner kroner årligt til familieområdet.
Dette sikrer, at vi kan tilbyde den nødvendige hjælp og støtte til de familier, der har mest brug for det, og dermed skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø for vores udsatte børn og familier.
Driftsudgifter fordelt på udvalg
Diagrammet viser fordelingen af Frederikshavn Kommunes driftsbudget på 4,8 mia. kr. på udvalgsniveau. Hvert udvalg har én driftsbevilling.
Den procentvise fordeling
Arbejdsmarkedsudvalget: 29 %
Børne- og Ungdomsudvalget: 21 %
Kultur- og Fritidsudvalget: 5 %
Social- og Sundhedsudvalget: 32 %
Teknisk Udvalg: 2 %
Økonomiudvalget: 11%
Pulje til reservation af servicerammen: 0,5 %
Driftsudgifter fordelt på hovedområder
Den største andel af kommunens driftsudgifter anvendes til serviceudgifter. Serviceudgifterne er de driftsudgifter, som betaler for de store serviceområder som skoler, daginstitutioner, ældrepleje osv.
Der er med andre ord tale om de driftsudgifter kommunerne har i forbindelse med at levere serviceydelser til borgerne.
Fordelingen mellem hovedområderne er:
(alle beløb i 1.000 kr.)
Serviceudgifter: 396 kr.
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter: 3.190.349 kr.
Driftsudgifter til ældreboliger: 289.183 kr.
Overførsler: 8.239 kr.
Takstfinansieret: 1.381.312 kr.
Ordning for dagrenovation: 1.434
Anlægsbudgettet fordelt på politiske udvalg
Økonomiudvalget: 40.713.000 kr.
Teknisk Udvalg: 44.887.000 kr.
De største anlægsprojekter i 2024
Veje og cykelstier: 436,9 mio. kr.
Bygningsvedligeholdelse: 25,0 mio. kr.
Ejendomsstrategi - multifunktionel anvendelse: 4.0 mio. kr.,
Elladestandere til hjemmeplejebiler: 3,9 mio. kr.
Energirenoveringer: 2,5 mio. kr.
Folkeskolen
Vi er stolte af vores folkeskoler, og vi vil sikre, at de fortsat tilbyder høj kvalitet. Vi vil arbejde for, at flere børn og unge er en del af fællesskabet i skole. Det er de voksnes ansvar, at børnene oplever at være en del af skolen. Det gør vi blandt andet ved at skabe et fælles børnesyn. Vi prioriterer elevernes faglige og sociale færdigheder igennem klasserumsledelse, 2-voksenordninger og lejrskoler. Skolepatruljerne yder en stor indsats for sikkerheden omkring vores skoler, og derfor afsætter vi 0,1 millioner kroner årligt til belønning af skolepatruljerne.
Samlet set tilfører vi 7 millioner kroner årligt til folkeskolen til og med 2026, og derefter 6,9 millioner kroner årligt fra 2027 og frem. Dette skal sikre, at vores skoler kan fortsætte med at udvikle sig og tilbyde en god uddannelse til alle elever.
Fordeling af indtægter
Kommunens indtægter på 4,9 mia. kr. består af skatter (kommuneskat, grundskyld, selskabsskatter, dækningsafgifter (på offentlige ejendomme), dødsboskat, forskerskat
og tilskuds- og udligningsmidler fra staten.
Den største selvstændige indtægtskilde for Frederikshavn Kommune er indkomstskatten mens selskabsskatter, dækningsafgifter på offentlige ejendomme dødsboskatten og forskerskat hver udgør ca 1,6% af de samlede indtægter.
Beløb i 1.000 kr:
Tilskud og udligning: -1.657.377 kr.
Kommuneskat: -3.052.416 kr.
Selskabsskatter: -144.969 kr.
Dødsboskat: -668 kr.
Forskerskat: 300 kr.
Grundskyld: -275.645 kr.
Dækningsafgifter: -4.012 kr.
Udvikling i kommunens langfristede lånegæld ultimo året (1.000 kr.)
2024: 2.143.209
2025: 2.038.156
2026: 1.897.108
2027: 1.756.287
2028: 1.612.578
Befolkningsprognose 2025
Alder | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
0-2 år |
1.443 |
1.355 |
1.355 |
1.364 |
1.394 |
1.431 |
|
3-5 år |
1.571 |
1.531 |
1.548 |
1.526 |
1.482 |
1.445 |
|
6-16 år |
6.429 |
6.285 |
6.195 |
6.106 |
6.015 |
5.959 |
|
17-24 år |
4.198 |
4.231 |
4.136 |
4.075 |
4.051 |
4.004 |
|
25-64 år |
28.678 |
28.251 |
27.995 |
27.644 |
27.286 |
27.013 |
|
65-84 år |
14.665 |
14.728 |
14.841 |
15.036 |
15.154 |
15.172 |
|
85+ år |
1.890 |
1.995 |
2.031 |
2.066 |
2.165 |
2.286 |
|
TOTAL |
58.864 |
58.376 |
58.101 |
57.817 |
57.547 |
57.310 |
Befolkningstal pr. januar 2023 og 2024 er faktiske tal, mens 2025-2028 er prognose.
Kilde: www.dst.dk
Vi har stort fokus på børn og unges trivsel. Derfor er der igangsat mange initiativer der skal bidrage til, at alle børn og unge trives i deres hverdag. Sidste års budgetaftale lagde op til at undersøge kommunens eksisterende fritidspædagogiske tilbud.
Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget haft dialogmøder med alle interessenter, børn, unge, forældrebestyrelser og fagpersonale.
På den baggrund bliver der fremlagt en analyse med henblik på at etablere et klubtilbud i midtbyen. Ambitionen er at samle flere kommunale tilbud på én adresse, der gør det lettere for børn og unge at deltage i forskellige aktiviteter og få glæde af de mange muligheder, kommunen tilbyder.
Samtidig forventes det, at de pop-up arrangementer, der har været for unge flere steder i kommunen gennem ”Vores Sunde Hverdag”, kan blive en del af vores faste tilbud til unge mennesker hos os.
Forud for budgetforliget foretages der en lang række ændringer i budgettet i forbindelse med Økonomiudvalgets – og fagudvalgenes arbejde med budgettet.
Frederikshavn Kommune har de seneste år foretaget en årlig budgetreduktion på 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til ca. 31 mio. kr.
Der bliver imidlertid også tilført budgettet nye midler hvert år. I 2025-budgettet er der bl.a. sket følgende ændringer i budgetprocessen:
- Regulering for pris- og lønstigninger: 193,0 mio. kr.
- Frederikshavn Havn: -60,5 mio. kr.
- Lov- og cirkulæreændringer: 10,1 mio. kr.
- Kvalitetsløft i ældreplejen: 6,6 mio. kr.
- Demografiregulering: -5,1 mio. kr.
Pris-og lønsreguleringen
Pris- lønreguleringen sikrer, at hvert enkelt budgetbeløb i kommunen forøges med de forventede stigninger i priser og lønninger. Pris- og lønreguleringen sikrer på den måde, at budgetterne i den kommunale organisation bevarer deres købekraft.
Det er en politisk beslutning og prioritering i Frederikshavn Kommune, at alle budgetter reguleres med de forventede pris- og lønstigninger.
I 2025 forventes der høje pris- og lønstigninger, også højere end vi så ved sidste års budgetlægning. Reguleringen betyder, at der lægges 193,0 mio. kr. ind i drifts- og anlægsbudgettet. Heraf vedr. 24,7 mio. kr. fra overenskomstforhandlingerne og trepartsforhandlingerne hvor der er forhandlet midler til en række særlige personalegrupper.
Frederikshavn Havn
Den kommunale selvstyrehave Frederikshavn Havn er, efter at det er konstateret at den ikke kan overholde sine økonomiske forpligtelse, overgået til at være en kommunal havn, hvilket betyder at havnens økonomi pr. 15. maj 2024 er en del af kommunens økonomi.
Det betyder at havnens udgifter og indtægter budgetteres på tilsvarende vis som skole-, ældre, og dagpasningsudgifter. Budgetreguleringen på -60,5 mio. kr. skal ses i lyset af, at de skal medfinansiere havnens samlede udgifter til låneydelser på 117,1 mio. kr.
Det har været en målsætning at håndteringen af havnen ikke skal påvirker den direkte borgernære velfærd, hvilket er overholdt med dette budget.
Lovgivningsmæssige ændringer
Hvert år bliver kommunerne reguleret for de lovgivningsmæssige ændringer der er vedtaget som har betydning for udgiftsniveauet for kommunerne. Denne regulering sker både i opadgående som nedadgående retning. Vi regulerer driftsbudgetterne med de beløbsmæssige ændringer der er større end 50.000 kr. for den enkelte lovændring. Disse lovændringer betyder, at der bliver lagt 10,1 mio. kr. ind i budgetterne i 2025, så driftsområderne kan udføre de nye lovfastlagte opgaver.
Kvalitetsløft af ældreplejen
I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev det aftalt at der skal tilføres samlet 3,4 mia. kr. til kommunerne. Heraf er der afsat 546,0 mio. kr. der skal tilføres som et Kvalitetsløft af ældreplejen.
Der ske med baggrund i "Aftale om en reform af ældreplejen" hvor der sker en ændring af bl.a. måden ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på med bl.a. mindre dokumentation og et nyt, forenklet og lærende tilsyn.
Der tilføres årligt 6,6 mio. kr. fra og med budget 2025.
Demografiregulering
Demografireguleringen betyder, at ældreområdet, skoleområdet, dagtilbudsområdet og folkeoplysningsområdet får tilpasset deres budgetter alt efter om der forventes en stigning eller et fald i målgruppen for tilbuddene.
Det betyder f.eks., at hvis der forventes flere 0 - 6-årige i Frederikshavn Kommune i 2025 end i 2024, så øges budgettet til dagtilbudsområdet med den gennemsnitlige udgift pr. 0 - 6-årig. Samlet set, for de fire områder, er budget 2025 reduceret med 5,1 mio. kr.
Vi bliver flere ældre, og flere har derfor aldersbetingede lidelser i form af kroniske sygdomme herunder også demens. Der prioriterer vi 10 millioner kroner årligt til ældreområdet til og med 2026 og 9,9 millioner kroner fra 2027 og frem. Ældreområdet ser ind i forandringer samtidig med, at rekrutteringssituationen udfordres af færre unge i kommunen.
En stærk faglig tilknytning og udvikling inden for ældreområdet er afgørende for at lykkes med forandringen. Medarbejdernes motivation, faglighed og trivsel er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø. Rehabilitering og en behovsbestemt indsats er omdrejningspunktet for fortsat udvikling af tilgangen "Den, der kan selv, skal selv". Tilgangen er afsættet for, at vi i fællesskabet kan hjælpe dem, der ikke længere kan selv.
Resultatopgørelse 2025
Minus er lig med indtægter, overskud og opsparing. Beløb i 1.000 kr.
Det skattefinansierede område
Skatter: -3.478.011
Udligning og generelle tilskud: -1.657.352
Driftsudgifter i alt: 4.797.390
Renter m.v.: 33.659
Resultat af ordinær driftsvirksomhed: -304.313
Anlæg - inkl. salgsindtægter: 85.600
Resultat af det skattefinansierede område: -218.713
Resultat af forsyningsområdet: -248
Resultat i alt: -218.961
Optagne lån: -35.000
Afdrag på lån (langfristet gæld): 146.353
Øvrige balanceforskydninger: 31.184
Opsparing til kassen 2025: -76.425
Frederikshavn Kommunes overskud på ordinær drift er på 304,3 mio. kr. Det er dette tal, som ifølge kommunens økonomiske målsætning, som minimum skal være på 180 mio. kr.
Som det fremgår, er overskuddet på ordinær drift ikke det samme som årets opsparing til kassen. Overskuddet på ordinær drift skal således finansiere de af kommunens anlægsudgifter, som ikke er lånefinansierede, afdrag på lån samt balanceforskydninger.
Frederikshavn Kommune har målrettet arbejdet i retning af at sikre en stabil og fornuftig likviditet. Ved udgangen af oktober 2024 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 387,1 mio. kr.
Budgettet indeholder en opsparing til kassen på 76,4 mio. kr. Målsætningen for gennemsnitslikviditeten forventes dermed at kunne overholdes.
Det bemærkes, at der afdrages 146,4 mio. kr. mens der optages nye lån for 35,0 mio. kr. i året. Dermed afdrages der netto 111,4 mio. kr. på kommunens langfristede gæld.
Børnepasning 0-2 år
Dagpleje heldagsplads - pr. måned: 3.510,00 kr.
Vuggestue heldagsplads - pr. måned: 3.862,00 kr.
Børnepasning 3-5 år
Heldagsplads - pr. måned: 2.317,00 kr.
Frokosttakst - pr. måned: 659,00 kr.
SFO I (0.-3. klasse)
Morgenplads - pr. måned: 580,00 kr.
Eftermiddagsplads - pr. måned: 1.700,00 kr.
Fuldtidsplads - pr. måned: 2.280,00 kr.
Aftenmodul - pr. måned: 595,00 kr.
SFO II (fra 4. klasse)
Morgenplads - pr. måned: 580,00 kr.
Eftermiddagsplads - pr. måned: 750,00 kr.
Fuldtidsplads - pr. måned: 1.330,00 kr.
Aftenmodul - pr. måned: 595,00 kr.
Øvrige takster
Frederikshavn Svømmehal
Børn: 37 kr.
Voksne: 65 kr.
Børn 10-turskort: 333 kr.
Voksne 10-turskort: 573 kr.
Renovation
Helårsboliger med tømning hver uge:
Dagrenovation, 240 l minicontainer pr. år: 1.195,38 kr.
Dagrenovation, 400 l minicontainer pr. år: 1.586,44 kr.
Dagrenovation, 660 l minicontainer pr. år: 1.778,17 kr.
Grønomstilling og infrastruktur
I de kommende år skal det prioriteres at imødekomme klimaforandringer i form af især stigende nedbørsmængder og forhøjet vandstand. Der prioriteres derfor yderligere 1 million kroner i 2025 og 0,5 millioner kroner til og med 2027.
Vi tager et ekstra skridt mod den grønne omstilling ved at omlægge hjemmeplejens køretøjer til el. Der afsættes 3,9 millioner kroner til ladeinfrastruktur og 2,7 millioner kroner årligt til driftsomkostninger for elbiler.
For at få flere til at vælge cyklen som et reelt alternativ til privatbilen, vil vi forbedre cyklisternes tryghed og sikkerhed. Derfor afsættes der 5 millioner kroner til etablering af cykelstier og 2+1-veje i hele kommunen.
Ejendomsstrategi og udvikling af landdistrikter
Vi skal udnytte vores bygninger bedre for at reducere energiforbruget og kommunens økonomi. Samtidig skal bygningerne støtte løsningen af kommunens kerneopgaver og fungere som et aktiv for lokalområderne. Derfor skal kommunens tværgående ejendomsstrategi opprioriteres i de kommende år med yderligere fokus på "når vi flytter sammen-tilgangen" og en multifunktionel anvendelse af bygningerne.
Der afsættes 4 millioner kroner i 2025 og 5 millioner kroner til og med 2027 til bygningsforbedrende tiltag, så vi i endnu højere grad kan "flytte sammen” og bruge bygningerne til flere formål samtidigt.
For at sikre udviklingen af kommunen og dermed realisering af projekter, er der afsat midler til ansættelse af et yderligere årsværk til opprioritering af planarbejdet i kommunen.
Der er ligeledes afsat årlige midler til udviklingsprojekter i kommunens landsbyer og landdistrikter.
Skatteprocent
Kommuneskat: 26,2%
Grundskyld: 13,4 promille
Kirkeskat: 1,03%
Indbyggertal
Pr. 1. december 2024: 57.928
Areal
64.276 hektar