Tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige bygninger
Klagefristen udløber den 27. december 2024
Frederikshavn Kommune har modtaget ansøgning om tilladelse til nedrivning af bygning 1, 2, 3 og 4 jf. BBR - på ejendommen matr. nr. 83, Langtved By, Volstrup. Ejendommen er beliggende Frederikshavnsvej 116, Sulbæk, 9900 Frederikshavn. Bygningerne, der ansøges nedrevet, er på kortbilaget markeret med rød skraveret signatur. Alle bygninger (1-4) er i Frederikshavn Kommunes SAVE-registrering vurderet med en bevaringsmæssig værdi på 4 (SAVE-4).
Center for Teknik og Miljø besluttede ikke at nedlægge forbud efter Planlovens § 14 mod nedrivning af bygningen. Det indebærer at der efterfølgende kan meddeles tilladelse til nedrivning af ansøgte bygninger.
Nedrivningsansøgningen blev annonceret på Frederikshavn Kommunens hjemmeside den 30.oktober 2024 med frist for at indsende bemærkninger den 28. november 2024.
Frederikshavn Kommunes Center for Teknik & Miljø indhentede i samme periode endvidere udtalelser fra relevante personer, foreninger mv. Der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger eller indsigelser mod nedrivningen.
Vil du klage?
Afgørelsen kan evt. påklages til Planklagenævnet.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du fx kan klage, hvis du ikke mener, at kommunalbestyrelsen har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse.
Du klager via Klageportalen. Indgang til Klageportalen finder du på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, som du plejer. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvist medhold i klagen.
Flere oplysninger om gebyrordning og klagebehandling kan findes på www.naevneneshus.dk.