Manglen af kollektiv transport i Frederikshavn Kommune
0 støtter (opdateret 7. april 2025).
Forslag stillet af Tora Marie Dragsbæk Vynne (udløber den 31. marts 2026)
Frederikshavn Kommune går meget op i at skabe et stærk lokalsamfund og en bæredygtig kommune. Det står der i hvert fald på deres hjemmeside;
”Vi tager et bæredygtigt ansvar for at bidrage til en udvikling, der gavner både naturen, klimaet, kloden og vores lokalsamfund.” - Frederikshavn Kommunes planstrategi
Men en af de vigtigste ting for at skabe et godt lokalsamfund med arrangementer, sportsklubber, lokalerhvervsliv og fritidsaktivitet, er mennesker. Men hvordan skal de komme dertil?
For der er et seriøst mangle på kollektiv transport i Frederikshavn kommune. Med Busser som kun kører hver 2 timer om aftenen og toge som slet ikke kører efter midnat. Dette resulterer i at unge skal køres rundt og at de ikke kan få kørekort hurtigt nok.
Flere biler på vejene gavner ingen. Det er naturligvis en stor belastning på vores i forvejen skrøbelige klima, de enkelte biler udleder langt mere CO2 end busser gør. Bus og tog er i dag allerede 5-6 gange mere klimavenlige end benzin/diesel biler, og 2 gange mere klimavenlige end elbiler (Når du indberegner produktion).
Et stigende antal biler betyder også et stort slid på kommunen. Det vil betyde mere trafik, larm og slid på vejene. En stigning i personlig kørsel vil også lægge mere pres på parkeringspladsen i Frederikshavn. Kommunen skal ikke bruger penge på flere parkeringspladser, men heller på en bedre kollektiv transport.
Kommunen skriver også på deres hjemmeside; ”Vi har taget FN’s Verdensmål til os, og vores ambition er, at de skal være pejlemærker for en bæredygtig udvikling af vores lokalsamfund - socialt, økonomisk og miljømæssigt. […] Vi tager derfor politisk lederskab ved at tage ansvar og gå foran.” - Frederikshavn Kommune planstrategi
Vi vil alle sammen gerne leve i en bæredygtig kommune. At gå forrest med FN’s verdensmål er en fantastisk måde at gøre det på. Men der står følgende i FN’s mål 11; ”Bæredygtighed indebærer også investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring, på en måde, hvorpå der opnås både større deltagelse og inddragelse.” - FNs verdensmål (Bæredygtige byer og lokalsamfund)
Bedre muligheder for at komme rundt i kommunen vil styrke fællesskabet og ungdomslivet i Frederikshavn. Mindre trafik vil ikke kun gøre Frederikshavn mere bære dygtig men også mere attraktiv at bo i for unge og potentielle tilflyttere. Hvis kommuner som Fredericia, Vejle eller Billund kan implementere gratis busplaner, kan det ikke være rigtigt at Frederikshavn ikke kan få noget bedre offentlig transport. Større mulighed for kollektiv transport gavner alle og gør det muligt at vælge det bæredygtige valg.
Vi foreslår mindst en bus/et tog om timen mindst indtil klokken 02:00 på en fredag/lørdag aften.